WOW authenticator på Iphone

Når man bevæger sig i en online verden så er der altid en risiko for at man bliver hacket, og det er også gældende når man spiller online spil.

Jeg er en World of Warcraft nørd, og jeg raider sammen med dkguild på Lightbringer serveren, og på den server har jeg flere karakterer jeg har brugt oceaner af tid på at få levelet op og skaffet godt udstyr til. Det værste der kunne ske var at en Goldseller hackede sig ind for enten at sælge min karakterer eller blot strippe dem for alt hvad de ejer.

Blizzard’s løsning på dette problem er det samme som man ser i mange virksomheder, at man kan vælge at bruge en token til at logge ind med. Efter man har indtastet sit brugernavn og adgangskode, så bliver man bedt om at indtaste en speciel kode for at komme videre. Nu har de lavet denne token virtuel for Iphone ejere, så man ikke behøver en nøglering for at komme ind – man skal bare have sin telefon (indtil videre er det kun Iphone der virker, men andre skulle komme inden længe).

Så nu skal hackerne ikke alene stjæle mit password, de skal nu også have fat i min telefon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *