Farvel Yousee kabeltv goddag Profiber TV

Vi har siden vi flyttede ind i vores hus haft TDC Yousee kabeltv, og har et langt stykke hen ad vejen været tilfredse med det.

Dog har der her på det sidste været gevaldig mange problemer med deres Digital HD boks, som er ret langsom til at skifte kanal, og efter seneste firmware opdatering så har den det med at miste HDMI signalet. Eneste løsning på dette er at tage strømmen helt på modtagerboksen, og så starte igen – er man heldig behøver man kun at genstarte 1 gang men ofte er det nødvendigt at gøre det 2 gange.

Til en samlet Yousee pris på knap dkk 434,- så er det pisseirriterende at blive spist af med en løs snak på kundeservice om at: ja… jo…. der er et problem og Samsung ser på det. Og spørger man til at få penge refunderet for et mangelfuldt produkt, så kan de ikke tage stilling til det da de ikke ved hvor stort et problem det er.

Så er det jo godt at man har Fiber internet, og har mulighed for at få TV den vej igennem. Grunden til at vi ikke tog det fra starten af var at deres udvalg ikke var det bedste til at starte med, men nu kan man sammensætte sine tv pakker som man vil, og så kan man få det sammen som ved Yousee.

Så efter vi flytter TV udbyder, så betaler vi 525 for grundpakken, som er med 25/25mbit internet, fri telefon, en række TV kanaler – dertil har vi så købt Canal family Mix (http://profiber.dk/default.aspx?m=2&i=712).

Samlet er det knap 200 kr billigere end hvad vi havde før (Profiber 10/10 med telefon plus Yousee kabeltv med HD boks og favoritkanaler), og så har vi endda fået flere HD kanaler og mere end fordoblet vores internet hastighed.

Vi mister TV3 kanalerne, men udover landskampe så er der heller ikke noget af værdi på de kanaler.

11 tanker om "Farvel Yousee kabeltv goddag Profiber TV"

  1. Leif Alsen

    Verden er da forunderlig. Vi har Profiber internet og tv og har ikke andet end bøvl med det, en internetforbindelse som går ned på 1/3 del af den lovede hastighed og et digitalt tv der krystaliserer og hvor billedet ofte fryser fast, til tider flere gange dagligt hvor man er nødt til at genstarte tv boksene igen.
    Jeg har nøjagtig samme oplevelse med Profiber support som du har med Yousee, eller rettere svarer de slet ikke på de mails man sender dem.

    Svar
  2. Peter Binderup

    Hvilken router har du modtaget fra dem?

    Hvis det er deres Linksys model, så vil jeg helt klart anbefale at du kontakter dem og beder dem om at sende dig deres Tilgin model. Der er flere i recordere.dk forummet der har modtaget den, og den skulle bedre kunne håndtere båndbredden til internet samtidig med der vises TV.
    Alternativt er der der den mere nørdede dnsmasq løsning jeg har skitseret andet steds her på min blog – den fungerer rigtig godt for os. Rygterne vil det dog at Profiber flytter deres IPTV over på DVB-C, så et almindeligt TV med en DVB-C tuner kan se kanalerne uden den boks der driller i samspil med Linksys routeren (på recordere.dk er der nogen der har forklaret hvordan man allerede nu kan se deres kanaler via DVB-C – desværre er vores TV lige en postgang før DVB-C kom som standard i fladskærms TV).

    mht. kundeservice, der tror jeg det kommer an på hvilket af telefonummerne man ringer til. De gange jeg har ringet til Østjyst Energi, der har jeg aldrig siddet i kø eller haft problemer med den service de har ydet. Jeg kan dog ikke udelukke, at jeg måske har ringet på skæve tidspunkter hvor der ikke har været spidsbelastning på deres kundeservice.

    Svar
  3. Leif Alsen

    Det er deres Linksys model jeg har.
    Da jeg på et tidspunkt kontaktede support lovede vedkommende medarbejder at han ville sørge for at jeg fik tilsendt deres Tilging router, da de vidste at den løste nogle af de problemer jeg havde. Efter godt 8 dage uden der kom en ny router ringede jeg igen til support, en ny medarbejder satte mig nu i rette og forklarede at de ikke kunne sende mig en ny router da det ikke var noget de kunne bestemme i deres support afdeling.
    Jeg håbede selvfølgelig at der kunne være en løsning, men da det er svært at trænge igennem deres meget tunge system hos Profiber undersøger jeg nu muligheden for en ny udbyder, selv om vi kun har haft Profiber i 5 mdr, men det har aldrig virket.

    Svar
  4. Peter Binderup Forfatter

    Jeg ved ikke om du ringede omkring det tidspunkt hvor du har skrevet din post? Men på de har haft nogle problemer med deres TV signal i Profiberområdet ( http://www.nrgifibernet.dk/Default.aspx?ID=83&Action=1&NewsId=253&PID=25 ), og jeg ville tro at det var noget der kunne få folk til at ringe ind.

    Jeg er selv i Østjysk Energi’s område, og der har jeg aldrig haft problemer med at få hurtig kontakt med kundeservice de par gange jeg har haft behov for det.

    Svar
  5. Bo Blaabjerg

    Interessant, at I har fået løst problemet. Jeg bor også i Østjylland og har ikke haft andet end problemer med Waoo. Mit TV fryser adskillige gange på en aften. Supporten har være super – har en direkte indgang til en tekniker. Men de har ikke kunne finde fejlen. Alt er skiftet, jeg mener ALT, router, tv- boks (som nu er en Tilgin) og fiberboks er skiftet. Waoo har endda skiftet fiberen, men lige meget hjælper det, mit TV fryser stadig og skal genstartes.
    Der må næsten være andre der har haft samme problemer?

    Svar
  6. Peter Binderup Forfatter

    @Bo, Det lyder da godt nok ikke rart.

    Hvad med dit netværkskabel? Hvor langt er der mellem router og TV boks? Har du evt. prøvet et andet kabel (der kunne måske være en løs forbindelse på kablet)?

    Har du andet udstyr på routeren?

    Hvis du har WIFI aktiveret, prøv lige at slå det fra.

    Svar
    1. Bo Blaabjerg

      Hej Peter
      Tak for dit hurtige svar. Jeg – og waoo – har sgu prøvet ALt. Kabel er udskiftet, forsøgt med andet tv, etc.Lige meget hjælper det. Har også forsøgt at at adskille router og TV boks så meget det kan lade sig gøre (en halv meter).Måske er det ikke nok. Har ikke andet på routeren – udover trådløs internet !!!
      Wifi siger du, nu er jeg ikke super nørdet, men mener du om jeg har prøvet andet end wifi; JEg har forsøgt med et Scartkabel, men det løste ingen problemer.Mit tv fryser stadig.

      Svar
  7. Peter Binderup Forfatter

    Hej Bo

    Grunden til at jeg spurgte efter det med WIFI er at IPTV sender data ud via Multicast, og det er noget der i den grad kan forvirre en router når WIFI er slået til.

    For helt at udelukke router og generelt netværk, hvad sker der når du tager et kabel direkte fra Fiberboksen over til TV boksen, altså uden at der er koblet en router på.

    Svar
    1. Bo Blaabjerg

      Hej Peter, det har jeg også forsøgt, men resultatet er det samme når TV boksen kobles direkte på Fiberboksen.
      Den er ikke nem. Og jeg tror også at teknikeren fra Waoo er ved at opgive:-( De har endda målt signalet udenfor matriklen som ok, men der kommer nogle periodiske udfald, som de naturligvis ikke har kunnet måle.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *