Så blev jeg også en Switcher

Jeg har længe brugt Windows (senest Windows 7, som klart er Microsofts bedste OS til dato og det er meget tæt på Mac OS) som min primære platform hjemme, men har også via arbejdet haft muligheden for at arbejde med en Mac (jeg har tidligere haft en Powerbook, som en indbrudstyv dog mente at han hellere ville have).

Og jeg er nået frem til at jeg bare har det bedst når jeg arbejder med en Mac, tingene virker bare til at være lidt lettere at gå til. På min Windows maskine der føler jeg at jeg er mere mekaniker end bruger. En Windows maskine kan køre virkelig godt og uden de store problemer, men det kræver at man gider at sætte sig ind i de tungere vedligeholdelses rutiner der følger med det system.

På en Mac er det ikke så meget operativ systemet, der forsøger at fastholde ens fokus der er det mere den opgave man sidder med.

Så min PC er så småt ved at blive pakket sammen, og ryger så op til mine forældre, som har for vane at arve mine PC’er – lad det være sagt min far glæder sig til at modtage en Quad Core PC med 8 GB ram, hurtigt grafikkort og Windows 7 🙂

Jamen der findes da ikke mange programmer til Mac?

Hvis man ikke er diehard gamer, så er ovenstående en skrøne. Jeg har kunnet finde Mac varianter af alle de programmer jeg brugte på Windows, og mange af den er bedre end dem jeg brugte på Windows.

Derudover har jeg ikke spillet andet end World Of Warcraft siden det kom ud i Europa, og Blizzard har altid lavet Mac versioner af deres spil, så der har der ikke været noget problem (faktisk syntes jeg at det performer bedre under Mac end Windows men det er nok noget med OpenGL vs DirectX….).

OK hvilke programmer bruger du så?

En kort liste over nogle af de programmer jeg bruger hver dag.

  • AdiumX Uden sammenligning det bedste chat program der findes.
  • Textmate Dejligt tekst værktøj erstatter uden problemer ultraedit på windows
  • Toast brænder program er brænder alt.
  • 1password password manager, hvor master programmet desværre kun findes til Mac, men man kan godt læse passwordfilerne på en Windows PC.
  • Dropbox online storage hvor data bliver synkroniseret mellem de PC’er man bruger (Mac, Linux eller Windows) – fungere genialt sammen med 1password.
  • Iwork 09 simpel office pakke, som kan de bassale ting.
  • The Hit List Genialt opgave styrings program til at holde styr på arbejdsopgaver.
  • plus en masse andre programmer – jeg laver måske en liste over nyttige mac programmer senere.

Jamen kommer du ikke til at savne Windows?

Næppe, men jeg forlader da heller ikke Windows helt. På mit arbejde bruger jeg Windows 7 dagen lang, og jeg afvikler Plone (Zope/Python baseret CMS) på Windows 2008 servere. Og skulle lysten komme over mig, jamen, så kan man da altid køre Windows på en partition på Windows eller blot virtualiseret i Fuzion, Parallels eller Virtualbox.

Valget ved at gå over til Mac som primært OS er ikke ensbetydende med at man opgiver alt andet. Jeg vil stadig rode med Linux servere, Windows Desktops og servere, men når jeg er hjemme og selv bestemmer, ja så er det altså Mac fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *