Et halvt år med alternativ router opsætning

En gang i december sidste år skrev jeg et indlæg om hvordan vi har sat vores NAS til at fungere som DHCP server så vi kunne bruge en anden router end den noget dårlige Linksys router som Profiber på daværende tidspunkt havde som standard router (de skulle  i dag være gået over til at bruge en Tilgin router (som er det samme firma der leverer TV boksen der skal bruges for at kunne se digital pakkerne).

Hvordan har det så virket?

Vi har stort set ikke haft nogen problemer med at have vores TV boks og streamer boks koblet sammen i stuen (via en switch). Jeg har kun en enkelt gang haft behov for at slukke for vores NAS, og dermed DHCP serveren, men det var alene for at rydde op i de kabler vi havde i vores reol med netværksudstyret.

Tildeling af IP adresser til de DHCP enheder der er i vores netværk, har været helt uden problemer. Vi har heller ikke oplevet at TV boksen ikke har kunnet finde signal efter reboot eller flytning af kabler.

Så alt i alt vil jeg mene at det er et ganske godt setup vi har fået bikset sammen, når det nu har været nødvendig at kompensere for det middelmådige udstyr man har sendt ud fra Profiber.

Jeg ville dog gerne have set at Profibers opsætning ikke var afhængig af alternative DHCP opsætninger, men at IPTV boksen selv kunne finde ud af at få forbindelse til Profiber netværket – det ville helt sikkert være nemmere for Profiber hvis folk selv kunne gå ud og købe den router der skulle til for at komme på nettet og se TV.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *