Yousee’s bedste forsvar er gamle Fru Hansen og Paradise Hotel

Epn.dk artikel

Fiberselskabernes fællesselskab waoo.dk kommer snart med nye tiltag der skal give Yousee lidt sved på panden i forhold til Yousee’s andre konkurrenter. Priserne på både TV og Internet er meget lavere end hvad Yousee eller resten af TDC kan tilbyde.

TDC’s forsvar er:

…Samtidig efterspørger fru Hansen ikke nødvendigvis en hastighed på 30 Mbit/s. Hun kan typisk udmærket leve med en hastighed på 8 Mbit/s….

…Det kan godt være, at deres tv-pakke indeholder lige så mange kanaler som vores. Men der mangler de helt væsentlige tre TV3-kanaler….

Det kan meget vel være at Fru Hansen ikke har brug for mere end de 8 Mbit/s til almindelig surf – det er der faktisk ikke ret mange der har. Der hvor man har brug for mere hastighed, og det i begge retninger, er når man begynder at få større behov for cloud services, som online billede gallerier, backup, bedre hjemmearbejds pladser osv. Med de høje fiberhastigheder i begge retninger, så er der plads til at der bliver set HD TV i stuen, og børneværelset, mens der bliver surfet fra flere computere samtidig uden at man kan mærke en nedsat kvalitet (dette er fuldstændig umuligt på en DSL linje og med begrænset upload på Yousee internet, så er det heller ikke det nemmeste hos dem). Folk har i dag ikke kun ét fjernsyn og én computer der er på nettet. Der er typisk flere computere i et hjem, mobiltelefoner der går på WIFI osv det kræver båndbredde, i begge retninger.

Mht. TV3 – vor herre bevares. Viasat har pt kun én ting de andre har i begrænset omfang og det er Superligaen, men selv den er jo nu på flere kanaler som ikke er Viasat kanaler, og med ny bud runde snart på TV rettighederne, hvem ved hvem der så sidder med rettighederne. DR vil jo også gerne byde ind på det…

Yousee kunne faktisk godt begynde at konkurrere med waoo på hastigheder og TV, problemet er bare at det tør Yousee ikke (eller rettere det må de ikke for TDC), for det kunne give dem problemer med at tage de overpriser de gør for DSL produkterne, som hastighedsmæssigt og kvalitetsmæssigt er af langt dårligere kvalitet end hvad Yousee eller Waoo kan tilbyde deres kunder. DSL markedet for TDC er stadig deres cashcow da de tvinger folk til at have deres gamle kobber linjer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *