Tomato Firmware og brug sammen med Multicast IPTV og WiFi

Den tidligere version af Tomato firmware til min Netgear WNR3500L, havde jeg gevaldige problemer med at få til at virke korrekt sammen med vores IPTV og WiFi. Så snart der kom trafik til vores IPTV så døde wifi på routeren.
Derfor brugte jeg vores Airport Extreme som AP, men desværre kunne jeg kun bruge den på 2.4Ghz båndet da vores IOS enheder ikke vil connecte på 5Ghz båndet. 

Jeg havde planlagt at anvende WNR3500L som AP for IOS enhederne og lade Airport Extreme håndtere trafikken til de enheder der understøtter 5Ghz båndet.

Da det efterhånden havde været et godt stykke tid siden at jeg havde set om der var kommet opdateringer til Tomato firmwaren til vores router, kunne jeg jo lige så godt bruge lidt af en dejlig forårsdag til at opdatere den. Jeg kunne se at 1.28.7458 K26 var den seneste version på myopenrouter.com (10. april 2011).

Bare for at være på den sikre side gemte jeg lige en backup af indstillingerne i routeren (Administration -> Configuration). Efter opdateringen som tog et par minutter, gik jeg på opdagelse i hvad der var nyt.
Under “Advanced” -> “Routing” fandt jeg en indstilling jeg ikke havde bemærket før “Efficient Multicast Forwarding”. Det var den indstilling der lige skulle til. Jeg kunne herefter have WiFi aktiv samtidig med at Tilgin boksen skabte trafik på netværket.

17 tanker om "Tomato Firmware og brug sammen med Multicast IPTV og WiFi"

  1. Anders Pier

    Så blev mine “bange anelser” desværre bekræftet.

    Har i nogen tid gået med tanken om, at hvis WAOO / Profiber nogensinde ændrede nogle af de parametre, som TV boxen er afhængig af – e.g. DNSmasq, etc. så ville boxen ikke starte op.

    Har her til aften (d. 26/4-2011) forsøgt at genstarte min TV box, grundet usædvanlig hakken i TV signalet. Dog hænger boxen konstant ved Box starter 310 (herefter genstarter den automatisk efter nogen tid og hænger samme sted igen).

    Ved ikke om det er DNSmasq, DNS servere eller andre parametre som er ændret – dog er en ting sikkert, alt spillede perfekt før påsken også genstart af TV boxen, med min Netgear 3500L router (med Tomato USB / VPN firmware. DNSmasq parametre, er under custom configuration: “dhcp-boot=,,87.104.255.7”

    Har flg. version “Tomato Firmware v1.28.9054 MIPSR2-beta K26 USB vpn3.6”.

    Andre som har samme fejl eller fundet en løsning ?

    Svar
  2. Peter Binderup Forfatter

    De har vist generelle problemer her til aften (26/4-2011): http://www.waoo.dk/kundeservice/driftsinfo

    Aktuelle driftsforstyrrelser:

    Der er i øjeblikket pixelering på IPTV. Vi beklager meget de gener dette måtte give.

    Vi håber at løse problemet hurtigst muligt.

    Jeg har prøvet at se TV via VLC, og der hakker det pænt meget her til aften, så de har vist bare generelle tekniske problemer.

    Jeg tror dog ikke at du skal være så nervøs for at de laver så meget om – jeg tror at de langt hellere vil have nogle glade nørder der kan sidde med deres eget udstyr end nogle sure nørder som kun tager Waoo for internet og dermed ikke tilkøber TV pakkerne.

    Svar
    1. Anders Pier

      Yep – I know.

      Men jeg forsøgte at genstarte TV boxen med Netgear 3500L foran – det virkede ikke, her stod den og “cyklede” og genstartede ved “Box starter 310”.

      Herefter satte jeg Tilgin boxen fra WAOO til, her startede TV boxen op, umiddelbart efter og uden problemer.

      Har du mulighed for at prøve en genstart af TV boxen i dag, med din Netgear 3500L foran ?

      (Jeg kan desværre ikke i aften, da TV’et er booket hele aftenen).

      Svar
  3. Pilbro

    Jeg har opdateret min WNR3500L til denne firmware og jeg er rigtig glad for routeren, men den kan bare ikke lokkes til at køre fornuftig med multicast. Hvis jeg ser en kanal på computeren hakker den som om den ikke får nok throughput på trods af at den kører over 60/60 heller ikke selv om jeg sætter Efficient Multicast Forwarding.
    Det gør ikke nogen forskel om wifi er slået fra eller til.
    Derfor er jeg endnu en gang gået over på Tilgin, men det er ikke med min gode vilje.

    Svar
    1. Peter Binderup Forfatter

      Og du kan få VLC til at virke med Tilgin routeren?

      På din WNR3500L har du slået den indbyggede logning til? Hvis du har det så slå den fra – min erfaring er at den kun skal bruges til debug af netforbindelsen.

      Min computer er koblet på en managed switch, og det kan måske være at den er bedre til at fordele data end den indbyggede switch i routeren?

      Svar
  4. Alex Rasmussen

    Hej Peter

    Du skriver noget om at man kan se TV igennem VLC Media Player.

    Hvordan gør man lige det? – når man har IPTV hos Waoo.

    Svar
  5. Pilbro

    VLC virker perfekt gennem Tilgin.
    Og ja, jeg har slået logging til, det vil jeg prøve at slå fra.

    Alex, du skal kende IP samt port på kanalen for at kunne se den i VLC.
    Waoo har dog noget web tv nu, hvis du har den store pakke.

    Svar
  6. Kasper

    “Alex, du skal kende IP samt port på kanalen for at kunne se den i VLC.
    Waoo har dog noget web tv nu, hvis du har den store pakke.”

    Hvad er disse ipadresser og porte?

    På forhånd tak!

    Svar
  7. Martin

    Jeg har med interesse fulgt dine erfaringer med Tomato. Jeg har selv sværget til Linksys / DD-WRt i flere år. Jeg har dog lidt et uløst problem ifht. IPTV, så jeg har smidt Tomato på min WRT320N. Kan kan den da kører én HD kanal igennem før den giver op. Mit setup er at jeg pt. kører med Tilgin routeren som første router i dette netværk forsyner jeg alle kritiske komponenter (IP Telefon, TV boks,.). Derudover sidder der så min Linksys router bagved (og her er der slukket for multicast. Den eneste grund til at jeg ahr Tilgin rouiteren kørende er for så vidt mit IPTV, hvis jeg kunne finde en router der kan håndtere samme trafik mængde som Tilgin routeren (jeg kan snildt kører 2 x HD kanaler + 2 x “normale” kanaler igennem (jeg ahr 30/30). Tilgin routeren virker ret upåvirket af det, omvendt har jeg ikke andet end bøvl og problemer med to andre ting:
    Port foprwarding virker nogle gange og andre gange ikke (lige pt. er det ikke)
    En gang imellem bestemmer den sig for at den vil bruge standard DHCP adresserummet (192.168.1.* istedet for det jeg har bedt den bruge.

    Jeg hader når ting ikke fungere forudsigeligt, så jeg er ikke videre imporneret over Tilgin routeren, udover det Throughput den kan levere.

    Nogen erfaringer med havd Netgear WNR3500L kan levere af Throughput?

    Svar
    1. Peter Binderup Forfatter

      Hej Martin

      Mht. throughput så har smallbuilder en artikel ( http://www.smallnetbuilder.com/wireless/wireless-reviews/31153-new-to-the-charts-netgear-wnr3500l-rangemax-wireless-n-gigabit-router-with-usb ), hvor de gennemgår routeren. Der burde den give rigeligt til Waoo forbindelserne (256 Mbps WAN til LAN og 301 LAN til WAN og med dem begge kørende samtidig 302Mbps).

      Måske wnr3800 ( http://www.myopenrouter.com/category/61/ ) giver nogle bedre resultater, men da vi jo ikke har mere en maske 90/90 at gøre med så er det måske ikke relevant.

      Min egen erfaring med wnr3500l er, at jeg sagtens kan have TV’et kørende med en HD kanal samtidig med at jeg maksbelaster linjen fra en computer samtidig, jeg har heller ikke problemer med at der er flere computerebrugere i gang på samtidig med at TV’et kører.

      Svar
      1. Martin

        Hej Peter
        Jeg faldt selv over samme artikel(er) på smallnetbuilder efter jeg havde skrevet mit indlæg. Mere interessant er det også at se at de har målt min nuværende Linksys til 140 Mbps, WAN til LAN, det burde jo også være tilstrækkeligt til Waoo, så der må også være noget internt i routeren (processor etc. der gør en forskel. På paipret burde Linksysen kunne klare fire HD kanaler, men det kan den ihvertfald ikke i praksis.

        Jeg faldt også over nogen der hævdede at Tomato performede væsentligt bedre end DDWRT på smallnetbuilder, det er også min oplevelse at min Linksys er tæt på at kører stabilt med Tomato på. Det var ikke tilfældet med DDWRT.

        Jeg tog også mig selv i at sidde og savle over WNDR3800, den ser spændende ud……

        Svar
  8. Kim

    Hej Peter

    Jeg har læst dine post omkring opsætning af iptv. Jeg sidder pt med en WRT160N router direkte på fiberkassen, den klarer fint at stream iptv til min windows pc. Men problemet er at mit wifi dør imens jeg gør det. Derfor overvejer jeg at købe en ny router som WNDR3800 eller wnr3500l som du nævner der kan klare igmp snooping, men det er vigtig for mig at den kan det på alle porte på den interne switch, ellers skal jeg jo også ud og købe det. Min tanke er at jeg kan se tv på min pc mens konen sidder i stuen og ser tv. Jeg vil helst uden om at bruge tv boksen, og evt stream til en linux host med xbmc ( eller lignende ) under mit tv.

    Svar
      1. Peter Binderup Forfatter

        Tak.

        Jeg går lidt og overvejer hvordan jeg bedre kan organisere vejledningerne, og så vil jeg da også gerne publicere andres vejledninger, men det er jeg i tænkeboks over.

        Svar
    1. Peter Binderup Forfatter

      Jeg haft min primære computer til at køre på en port i routeren og alt mit andet udstyr til at køre på en managed switch, og jeg har ikke haft problemer med VLC hverken på de enheder der er på switch eller direkte på router.

      Så svaret må være ja du kan godt køre tv boks på en port og din computer på en anden uden at det skulle give de store problemer.

      Hvis I har den store TV pakke, så kan du også bruge deres webtv, som faktisk giver et ganske godt billede, og det virker på WIFI.

      Svar
      1. Kim

        Tak for svaret. Jeg tror jeg sigter efter at købe WNDR3800, det virker til at den kan det den skal. Jeg bemærkede noget sjovt idag, jeg havde sat min laptop til via kabel til min gamle router og samtidig så jeg tv2 på min normale pc, da jeg startede vlc på dr på min laptop virkede den ikke kun hvis jeg valgte samme kanal som jeg så på min normale pc.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *