Mindre performance boost ved Tomato firmware uden USB

Jeg har i et stykke tid kørt med en variant af Tomato firmware hvori der har været USB understøttelse, men jeg har ikke haft brug for det.

USB understøttelsen giver mulighed for at koble printer til og lade routeren fungere som printserver. Man kan også putte en USB harddisk på, og lade routeren fungere som en slags NAS, men da jeg har en netværksprinter, og vores NAS har udvidelsesmuligheder via 3 USB porte, valgte jeg at “nedgradere” til en variant hvor man ikke har adgang til USB porten.

Jeg havde ikke nogen forventning til ydelsesforbedringer, men tænkte at hvis man fjernede noget funktionalitet, så var der mindre for routeren at tage hånd om. De første par tests jeg har lavet med forskellige hastighedsmålere (IT og Telestyrelsen, TDC, og Speedtest) viser at jeg måske har hevet 1-3 Mbit/s ekstra ud af routeren.

Det kan dog også være at jeg bare har ramt en rigtig god dag at teste 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *