Dansk IT (dit.dk) er imod statens netcensur

http://dit.dk/aktuelt/Nyt_fra_DIT/Nyheder/Netcensur.aspx

Det er helt forfriskende at se en anerkendt forening komme med et indlæg imod den stigende statscensur, som den danske stat er ved at indføre på information.

Det hele startede med filtret mod børneporno (et emne hvor det er næsten umuligt at argumenterer for hvorfor man ikke skal blokere), det skabte en god mulighed for musikbranchen at få blokeret for allofmp3.com. Siden har Danskespil haft held til at få blokeret for spillehjemmesider, der ikke har licens til at udbyde spil på nettet i Danmark. Det seneste eksempel har så været medicin hjemmesider, hvor medikamenterne ikke er lovlige i Danmark, men måske er det i hjemlandet. Hvor stopper det?

Staten skal slet ikke blande sig i informationsfriheden uanset hvor ulovlig den måtte være. Bryder den dansk lovgivning, så før dog sagerne i retten enkeltvis, og lad være med at mistænkeliggøre hele befolkningen.

Hvad der også er foruroligende er at der på intet tidspunkt er blevet meldt ud om at man kontakter ejerne til de hjemmesider man blokerer for, så man kan indgå en dialog med dem om at få rettet op på deres indhold så det kan overholde dansk lovgivning (gad vide om det er lovligt hvis det er en side der er hostet i EU?).

Politikerne har flere gange meldt ud at der ikke er tale om censur, men det passer simpelthen ikke. Fjerner man informationsadgang fra folk, så er der tale om censur uanset hvad indholdet måtte være (wiki).

Vi skal også huske på at hver gang vi blokerer en hjemmeside i Danmark, så er vi med til at legitimere at andre stater blokerer for indhold, og mig bekendt er staten ikke glad for Irans, Kinas eller Syriens blokering af informationer, men dobbelt moral er måske dobbelt så godt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *