Loyalitetsundersøgelse af internet udbydere

Ofte joker jeg overfor folk i vores omgangskreds, at hvis vi nogensinde skal flytte til en anden adresse, så er det eneste krav jeg stiller overfor min kone at vi kan få fiber internet, resten er ikke så vigtigt for mig…

Jeg er faldet over denne undersøgelse, der måske kan bakke min joke op med lidt fakta. I undersøgelsen ender Waoo! bredbånd på førstepladsen målt på flere parametre: Loyalitet, værdi for pengene og hastigheden.

Loyalitet delen er simpel nok – jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at skulle være tilbage på en af de mere traditionelle forbindelser.

Værdi for pengene. Lidt mere tricky, men stadig vil jeg mene at det er helt klart at foretrække, at man køber et produkt, der rent faktisk leverer det der bliver lovet, og ikke en accepteret tolerance på helt op til 50%

Der er helt sikkert mange ikke-fiber kunder, der ikke er klar over, at de betaler for en potentiel 20 mbit forbindelse, men kun får 10 mbit eller mindre. Fiber kunderne er sikkert mere bevidste om at de får leveret det de betaler for (da det jo er et af salgsargumenterne).

Hastigheden. Hænger sammen med værdi for pengene. Jeg har endnu til “gode” at opleve at jeg ikke på en hastighedstest (speedtest, IT og Telestyrelsens test osv.) har oplevet at måle den hastighed jeg er blevet stillet i udsigt af Waoo!

Fint nok men har det nogen betydning? Ja vil jeg helt klart mene – en typisk brugs situation ved os, er et par computere der er tændt og på nettet, Spotify kørende et eller andet sted i huset, Netflix og så TV andre steder, og ser jeg på vores routers logfiler (vi kører med en Netgear router med Tomato firmeware) så skal jeg være glad for vores fibers båndbredde – den bliver flittig brugt.

En tanke om "Loyalitetsundersøgelse af internet udbydere"

  1. Klaus Vink Slott

    Jeg kan helt tilslutte mig brugernes holdning i de undersøgelser. Det ville være frygteligt at være nød til at flytte et sted hen, hvor der ikke var ordentligt internetadgang.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *