En måned med Tilgin HG2301 (Waoo! Standard router)

waooEn af grundene til at jeg i sin tid startede med at rode med at sætte vores egen router op i stedet for den Linksys WRP400 vi modtog da vi i sin tid blev kunder ved Profiber, var at den router simpelthen var en joke.

Den var ok hvis man enten så TV eller surfede på nettet, men gjorde man begge ting på én gang så hakkede TV signalet så meget at man ikke kunne se TV. Jeg er ret sikker på at den router alene har været årsagen til at mange var så negative over Profiber/Waoo i starten (hvad angår deres TV)

Jeg har siden beskrevet hvordan jeg har brugt en D-Link DIR 655 og en Netgear 3500L router

I forbindelse med at jeg skulle have byttet en defekt TV boks for mine svigerforældre, kom snakken ind på vores egen TV boks og den gamle router, og vi fik lavet en ombytning.

Routeren er en Tilgin HG2301 og TV boksen er en AirTies 7120

Da jeg modtog dem var det egentlig ikke min intention, at jeg skulle skifte vores setup ud med routeren, blot TV boksen.

Jeg besluttede mig dog for at prøve alligevel, og jeg er faktisk ret imponeret over performance på routeren i samspil med resten af vores netværk.

 

TV Boksen

Den gamle TV boks virkede fint, men var absolut ikke blandt de hurtigste – den tog 4-5 sekunder om at skifte kanal. Det lyder måske ikke af meget, men det er irriterende når man bare vil kanal surfe en smule.

Den nye boks er stadig ikke instant som i de gode gamle analoge dage, men sammenlignet med mange af de andre setups jeg har prøvet (Yousee, TDC Home Trio og Stofa), så er den nye boks hverken langsommere eller hurtigere end dem.

Fjernbetjeningen var en positiv overraskelse – den er hurtig i respons, og virker ikke så plastikagtig, som så mange andre fjernbetjeninger. Ellers er funktionerne i den magen til dem i den gamle TV boks. Man har også mulighed for at få en variant med optager, men hallo – TV i dag er alligevel 90% genudsendelser, og med WebTV så giver det helt ærlig ikke mening at optage mere.

 

Routeren

Som sagt jeg har ikke oplevet en dårligere performance med den end med vores Tomato setup på Netgear 3500L. Faktisk har jeg igen haft mulighed for at kunne slå IGMP multicast til igen på vores switch uden at netværket hoster. Dette er meget rart da jeg så igen kan styre vores TV og WDTV Live med min iPhone (jeg kunne forestille mig at Bonjour også bliver slået fra når jeg slår multicast fra i switchen, som ikke er så ny mere…).

Noget af det første jeg gjorde med den nye router var at teste den op imod GRC Shields UP som er en tjeneste der kan tjekke om ens router er sikker eller om der er huller man bør lukke.

Resultatet for routeren var at alt var lukket som det skulle være, selv den nyopdagede UPNP brist var den beskyttet mod, så hvad sikkerhed angår så er det i top.

Hastigheden er mere eller mindre den samme ind og ud af huset, som den var med Netgear + Tomato [speedtest]

Routeren giver de sædvanlige muligheder for at lave portforwarding osv, men da jeg ikke længere bruger det, så er det ikke noget jeg har testet (jeg bruger ikke portforwarding til NAS eller andre ting, da jeg har rigeligt med online lager til de ting jeg gerne vil have med på farten, og hvis du åbner op for ting, så skal du også være klar på at de forkerte nemmere kan komme ind på dit net end hvis du lader være).

En ting jeg dog savner fra vores Netgear+Tomato er via routerens admin interface, at kunne give enhederne en fast ip adresse via dhcp. Men det er mere “nice to have” på hjemmenetværket end det er “need to have”.

 

Konklusion

Jeg havde regnet med, at jeg bare ville teste Tilgin routeren for at se om den var lige så ringe som den gamle Linksys router, og jeg havde forventet at jeg ville gå tilbage til det gamle setup efter nogle dage.

Men nu er der gået en måneds tid, og jeg har ikke fundet nogen god grund til hvorfor jeg skulle vende tilbage til Netgear+Tomato setuppet (det skulle da lige være nørdfaktoren).

5 tanker om "En måned med Tilgin HG2301 (Waoo! Standard router)"

  1. jan christiansen

    Hej jeg har en Apple AirPort Express 2 gb den taber forbinsenl til waoo router, waoo suport siger at jeg max kan ha 5 endhed på det trådløse derfor faler den ud. Men Apple AirPort Express kan jo klare 99 bruger, kan jeg sætte den op så den ikke mister forbindsel og hvordan det på forhånd tak. 🙂

    Svar
    1. peter_binderup Forfatter

      Jeg har i vores setup også en Airport Extreme sat til nettet bag vores Tilgin router, og vi har mere en 5 enheder koblet på den via WIFI, så jeg tror næppe at det er der problemet ligger for vi oplever ikke at bliver smidt af.

      Jeg ville i stedet tjekke om der er nogle kanaler der ligger lidt for tæt på hinanden, så evt. naboens netværk forstyrer. Det kan også være at Tilgin routerens eget wifi forstyrer, så der kunne du evt. prøve at slå den del fra.

      For at teste kunne det også være en idé at prøve at koble Tilgin routeren helt fra og lade din Airport fungere som router (så kan du ikke se TV hvis TV signalet kører over routeren, men som test er det vil ikke det store problem)

      Svar
  2. Tim Terkelsen

    Hej Peter. jeg har søgt overalt på nettet efter et svar på mit problem og din side bliver ved med at dukke op under mine søgninger. Så det er et longshot men måske du kunne hjælpe mig.

    Jeg har en tilgin router 2301 og en Airties boks med optager, alle standard fra Waoo. Jeg har fået Netflix på min Airties men vil gerne ændre DNS for at kunne få adgang til Amerikansk Netflix. Det er lykkedes mig på min Mobil og Ipad, men kan ikke finde ud af at gøre det rigtigt på min router eller Airties. Jeg tror ikke det er muligt på Airtiesboksen, så har sat mit fokus på Tilgin routeren.

    Jeg har brugt denne guide men Tilgin findes ikke herpå

    https://unlocator.com/setup/

    Kan du hjælpe mig med mit problem?

    På forhånd tak…MVH Tim Terkelsen

    Svar
    1. Peter Binderup Forfatter

      Hej Tim

      Jeg bruger ikke længere vores Tilgin router (grundet nogle netværks problemer med vores opsætning, gik vi tilbage til at bruge vores Netgear router)

      Jeg har først taget unblock-us i brug efter jeg skiftede tilbage, så jeg har ikke prøvet at indstille det på tilgin routeren.

      Dog syntes jeg dog at kunne huske at den ikke var låst specielt ned i relation til opsætningsindstillinger, så jeg er sikker på at det nok kan lade sig gøre at opsætte den til at bruge unblockus.

      Hvor langt er du nået med at få adgang til routeren? Har du prøvet at logge ind på dens admin interface?

      Svar
      1. Tim Terkelsen

        Hej Peter. Dit svar var gået forbi min næse, men tak for svar. Jeg har forsøgt at ændre det på min router, og jeg har adgang til instillingerne, men jeg kan ikke få den til at virke. Jeg mister al forbindelse til router hver gang og er nødsaget til at reset router.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *