Kategoriarkiv: Backup

Dropbox.com – giver nu op til 8 GB gratis plads (udover de 2 GB man får ved signup)

Man får som standard 2 GB gratis, men ved at invitere andre kan man få op til 10 GB plads i alt. Hvis folk følger ens invite, så får begge parter 250 MB ekstra plads hver.

Følg adressen her og vi får begge den ekstra plads 🙂

Jeg har tidligere skrevet om hvad man i grunden kan bruge Dropbox til: blog

Hvorfor 3-2-1 backup er vigtig

3-2-1 backup er en anden måde at angive at man har sine vigtige data liggende på 3 forskellige steder, 2 af dem på seperate enheder og 1 skal være offsite (evt online backup som Mozy eller JungleDisk).

Her I juletiden er der travl aktivitet blandt indbrudstyve, og derfor er det meget vigtigt at man sørger for at ens vigtige data ikke alene er under backup, men backuppen skal heller ikke ligge lige ved siden af computeren for så beder man selv om det. Det måtte en speciale studerende ved Medievidenskab ved Århus Universitet sande (stiften.dk).

Hun er hjemme for at besøge familien til Jul, og mens de er på familiebesøg, så sker der et indbrud i deres hjem. Computeren og USB backuppen med specialet bliver stjålet og 6 måneders arbejde er forsvundet.

Backup, backup og backup

I dag er vores hverdag langt mere bundet til en computer end tidligere, og derfor er det meget vigtig at vi sørger for at sikre de ting der er vigtige. Jeg vil faktisk gå så langt at sige at backuppen er langt mere vigtig end antivirus løsningerne (dog bør man på Windows platformen, som minimum have Microsoft Secrity Essentials installeret – I skrivende stund findes det kun på engelsk, men det virker fint på et dansk operativ system og i forskellige tests ligger det i toppen af de gratis antivirus produkter – men sund fornuft er nu alligevel det vigtigste!).

Mange dropper at tage backup fordi at det virker besværligt at gøre, eller de tror at det er noget der sker automatisk på alle computere (måske fordi at de er vant til det på ens arbejdsplads). Men det sker ikke automatisk, man bliver nødt til at lige lave en lille smule.

Windows:
Det bedste råd jeg kan give er at man smutter hen i den lokale computer forretning og køber en ekstern harddisk. Hvis man køber en mærkevare version fra Iomega, Western Digital, Seagate mv. så er der typisk noget backup software med som for de fleste private personer er ganske udemærket undersøg lige pakken inden du køber om der er software med.

Mac:
Her behøver man ikke andet end bare at købe den eksterne harddisk, og med Mac OS X 10.5 og opefter har man mulighed for at bruge Time Machine, som man bare aktivere og så fortæller at den skal tage backup til USB harddisken – herefter bliver der løbende taget backup hver time og der bliver gemt daglige, ugentlige og månedlige backups.

Husk også offsite:
Men som historien med den specialestuderende også viser, så er det altså ikke smart at have den eneste backup samme sted, som originalen. Her var det en tyv der tog det, men det kunne også have været en hund, barn eller ildebrand der kunne have taget/ødelagt backuppen.

I dag er der rigtig mange online virksomheder der tilbyder backup løsninger hvor man uploader sine data til deres server. På den måde er man mindre sårbar over for indbrud eller fysisk skade på de lokale data. Priserne er mindre end mange måske tror typisk ligger det fra et par dollars og så op efter.

Ud fra egen erfaring vil jeg anbefale at man enten kigger på Mozy.com eller jungledisk.com for online backup. Mozy er den simple kom godt i gang løsning, hvor man fast betaler 5$ pr md og så har man ubegrænset lagerplads – man kan tage backup fra en computer og netværksdrev er ikke understøttet.
Jungledisk her betaler man 0.15$ pr gigabyte man har på lager, men der er mulighed for at man kan tage backup af netværksdrev, så den er noget mere fleksibel end mozy – ved data over 34 GB der er den dyrer end Mozy.

Man kan med fordel også bruge dropbox.com hvor man kan få 2 gb gratis lagerplads – ved den specialestuderende virker det meget bedre end en USB nøgle – Dropbox uploader automatisk de filer der ligger i dropbox mappen og der bliver endda tage revisioner af det så man kan altid gå tilbage til en ældre version.

Dropbox – et genialt værktøj.

På mit arbejde benytter jeg mig af to forskellige computere (plus et hav af servere), en Macbook Pro og en Lenovo (Windows 7). Begge systemer er rigtig gode at arbejde på, men nogle programmer er bare bedre på Mac og andre bedre på Windows.

Tidligere har det været lidt af et besvær at arbejde på de to forskellige systemer, da jeg ikke har mulighed for at koble min Macbook på det administrative netværk på arbejdet. For at kunne flytte data rundt mellem de to systemer, har jeg enten brugt mail eller USB memory sticks, ikke en optimal måde at arbejde på.

At stole på andre til at holde styr på ens data…

Ved at benytte sig af tjenester som Dropbox eller tilsvarende, så giver man andre lov til at opbevare ens data, og for mange er det noget der giver anledning til frygt for at ens data bliver læst af andre. Den frygt er en jeg selv tidligere har haft, men som jeg af praktiske årsager har overvundet.

For nogle år siden havde jeg den kedelige oplevelse at opleve et indbrud i vores hjem, heldigvis var det yderst begrænset hvad der blev taget, men alligevel begynder man at tænke på om ens data er helt sikre. Jeg har altid taget backup til enten en ekstern harddisk eller CD/DVD, men hvad nu hvis en indbrudstyv mener at det kunne være spændende at tage den eksterne HD med sig, så hjælper det ikke meget at have en HD stående ved siden af computeren.
Siden da har jeg overladt mine eksterne backup’s til Mozy.com og Jungledisk.com, og jeg har stor tiltro til at de håndterer mine data sikkert (desuden er det i virkeligheden yderst begrænset hvad man har liggende som er HELT TOP SECRET).
En anden ting man skal huske på er at disse firmaer kun eksisterer fordi at folk har tiltro til dem, hvis de ikke opretholder det tillidsforhold, så kan de lige så godt lukke med det samme.

Tilbage til Dropbox…

Det der nu har ændret sig i mine arbejdsrutiner, er helt klart at jeg har nu nogle mapper/folders på mine forskellige computere, som hele tiden er synkroniseret, og det betyder at jeg hurtigt kan skifte over til det operativ system, der lige klarer en bestemt opgave bedre end et andet uden at jeg skal spekulere på at flytte filerne.

Mine aktive udviklingsfiler har jeg nu flyttet over i min Dropbox folder.

Hvad vinder man?

For det første vinder man det at ens filer ikke længere kun ligger på én computer (evt. også på en offsite backup), men på flere computere og på Dropbox’s servere.

Man får også revisions styring af de filer man arbejder. Dette er ret smart hvis man opdager at man har lavet ged i noget og gerne vil gå tilbage til en tidligere version – dette klarer man via hjemmesiden eller via Finder/stifinder (i skrivende stund mangler denne funktionalitet i Mac versionen, men opdateringen er på trapperne).

Har man en Iphone, så har de også lavet en Iphone app, som giver en mulighed for at se ens filer mens man er på farten. Man kan så sende filer til kunder mv. hvis man lige har glemt det inden man tog hjemmefra.

Konklusion.

Umiddelbart er Dropbox, jo bare et lille program der uploader indhold i en folder op i “skyen”, så man kunne vælge bare at se det som et simplet backup program. Men når man begynder at se det som et netværksdrev man altid har adgang til bare man er online, så begynder det at åbne op for en meget mere fri arbejdsmåde en man måske tidligere har været vant til.

For mig har det betydet det, at det nu er mere lige meget hvilken computer jeg arbejder på bare den er online – og på mit arbejde sidder jeg og arbejdet på to computere, som ikke er sat på samme netværk, og det kan være irriterende at flytte filer mellem de computere via mail, ftp eller usb nøgler. Nu sker det bare via Dropbox serverene uden at jeg skal foretage mig andet end at gemme filerne.

Hvis du er interesseret i Dropbox, så kan du benytte følgende link til at oprette dig: https://www.getdropbox.com/referrals/NTE4MTg2MDQ5 Via det link får både du og jeg 250 MB ekstra plads oven i de gratis 2 GB plads der bliver stillet til rådighed fra start af.