Tag-arkiv: cybercrime

PBS vil tvangsovertage nets.dk

Så er der igen en domæne sag under opsejling. PBS fusionerer med en tilsvarende Norsk betalings organisation, og har derfor fundet på at de nu skal hedde Nets. Problemet er så bare for PBS, at nets.dk allerede er optaget, og PBS vil (tilsyneladende) gøre alt for at få den lille enmands virksomhed til at afstå domænet (CW og Version2 artikler).

Man kan i den grad undre sig hvorfor man ikke tager nogle af de allerede eksisterende domæner i brug, men PBS er tilsyneladende en lille fisk i denne fusion. PBS har i forvejen pbs.dk, pbs.no og pbs.eu men disse domæner har ikke haft nogen betydning i fusionen.

Jeg håber virkelig at domæneklagenævnet denne gang ikke vægter tegnebogen over den lille mands ret til at have et domæne til egen virksomhed. Nets.dk er tydeligvis ikke blandt de største (eller bedst visuelt repræsenterede) en-mandsfirmaer, men Sten (manden bag nets.dk) har mindst lige så meget ret til domænet hvis ikke mere end PBS, som blot har fået den idé at man vil have nyt navn.