Tag-arkiv: d-link

Profiber.dk TV med egen router – fortsat

Nå det viste sig at min løsning måske var en lille smule hurtig.

Hvis strømmen har været taget på Tilgin TV boksen, så har det problemer med at få forbindelse med Profiber’s TV gateway. Løsningen er at man lige midlertidig kobler TV boksen samt internet forbindelsen over på Linksys routeren fra Profiber og så snart den har fået forbindelse og kanalerne er fundet, så kan man godt flytte internet og tv over på egen router (der skal understøtte Multicast/IGMP).

Husk at Profiber routeren og din egen router skal have klonet samme MAC adresse, ellers kommer du til at skulle vente i små to timer for at der bliver lavet en opdatering af MAC adressen ved Profiber.

Profiber.dk IPTV med egen router (DIR-655)

Den router man får med fra Profiber.dk er en Linksys WRP400, og lad det være sagt dette er ikke en tidssvarende router. Den har kun 100mbit porte understøtter kun wireless b og g standarder (ok jeg ved godt at n er i draft stadig, men alligevel…).

Desuden havde den det problem at når jeg belastede min forbindelse med fuld download, så kunne routeren ikke følge med, med det resultat at TV signalet hakkede.

Jeg løste problemet i første omgang ved at koble alt mit udstyr (på nær TV som stadig sad i router) på en managed Netgear GS108T gigabit switch, hvor jeg havde mulighed for at begrænse hastigheden på den port jeg koblede på min router. En udmærket løsning, dog ikke en holdbar en for hvad nu hvis man senere skulle have flere enheder på nettet eller man fik større båndbredde (mere båndbredde til surf vil betyde at TV og netværk skulle kæmpe mere om routerens ressourcer).

Så jeg besluttede mig til at jeg ville prøve at udskifte min Profiber router ud med en gigabit router. Efter lidt research fandt jeg frem til at D-Link DIR-655 ville være et godt bud, da den havde fornuftig Wireless, alle porte var gigabit kompatible, der var understøttelse af IGMP over multicast, og så havde den et hav af opsætningsmuligheder (og så hjalp det at jeg havde et gavekort til et sted hvor jeg kunne købe den :-)).

Efter at have skiftet routeren ud, så er der ved Profiber en karantæne på knap 2 timer før at routeren får adgang til nettet, og til min ærgrelse virkede TV’et ikke efter de to timer, efter at have rodet en masse med firewall settings portforward osv. så gav jeg op.

Jeg skulle ud for at spise ved familien, og besluttede at bruge den tid jeg var væk til at prøve noget nyt (jeg skulle alligevel bruge 2 timer på at få net forbindelse igen).

LØSNINGEN:

Jeg satte d-link routeren til at have samme ip net som den fra Profiber – altså jeg gav routeren adressen 192.168.15.1, og så klonede jeg LinksysWRP400’s MAC adresse over på d-link routeren, og tjekkede at Multicast var slået til.

Og efter de to timer var glæden (og lidt stoltheden) stor da TV signalet kom frem. Straks skulle der testes med download, og jeg satte download af et DVD image i gang og jeg lå på ca 30 Mbit i download (Profiber giver masser af overhead på deres forbindelser, så man har mere end de 25Mbit som jeg har bestilt), og TV’et hakkede overhovedet ikke.

Det er svært at sige hvad der er problemet med LinksysWRP400 er det dens begrænsede CPU kraft eller er det dens porte der er for langsomme, eller er det en kombination af begge.

Jeg tror at Profiber har valgt den router fordi at den er svine billig og så er der VOIP, IGMP indbygget, det ville bare være rart hvis de gav mulighed for at man kunne vælge en mere kraftig router, som de så supporterede (af hensyn til dem der ikke tør rode med routere og netværk).