Tag-arkiv: dd-wrt

Waoo IPTV via router med dd-wrt

Jeg har tidligere beskrevet hvordan vi har brugt en anden router end den Profiber/waoo har leveret til os. Det har været en fin løsning, men jeg har altid syntes at det var en lidt omstændig løsning hvor setup’et har været afhængig af to selvstændige komponenter.

Det tidligere setup har været bygget op med en D-Link DIR-655 router, som er en fantastisk router med gigabit porte både på WAN og på LAN og en ReadyNAS DUO, hvor vi har mulighed for at installere en masse plugins eller linux programmer. Desværre kan den (routeren) ikke flashes med dd-wrt eller tilsvarende. Så for at få den til at virke med Profiber/waoo ip tv har det været nødvendig at slå DHCP fra i routeren og installere dnsmasq på vores NAS, som så har kunnet sørge for at Tilgin TV boksen kan tjekke firmware og komme videre i boot efter den har været uden strøm.

I forbindelse med en opdatering af vores NAS, hvor der var stor sandsynlighed at dnsmasq skulle opsættes igen (ikke nogen stor proces men alligevel), begyndte jeg at se efter alternativer. Jeg fandt frem til at NetGear’s WNR3500L var et rigtig godt bud på en router der ville matche vores behov for at kunne se TV uden de problemer der er kendte ved Profibers valg af enten Linksys eller Tilgin router.

WNR3500L er en router hvor firmaet bag (NetGear) gør meget ud af at det er en åben platform, og hvor man opfordrer til at eksperimentere med andre firmwares. Der er et aktivt community til Netgears åbne routere, hvor man kan finde vejledninger og firmwares der er forberedt til deres routere. Læs resten