Tag-arkiv: dnsmasq

Waoo IPTV med Tomato Firmware

Jeg har fornyeligt beskrevet hvordan jeg har brugt dd-wrt til at styre vores setup herhjemme i stedet for den standard router Profiber (Østjysk energi / Waoo.dk) giver med.

DD-WRT er en yderst kompleks firmware, der giver ens router egenskaber, som man ellers kun ville finde i meget store routere beregnet til større virksomheder.

myopenrouter.com blev jeg dog lidt nysgerrig over en anden firmware, Tomato, som indeholder mange af de features som DD-WRT har, men hvor det er præsenteret på en noget mere overskuelig måde, og med et interface der er noget hurtigere at arbejde med end dd-wrt.

Det vigtigste for vores setup er at der er understøttelse af dnsmasq i firmwaren, og det er der både i dd-wrt og tomato. Så umiddelbart skulle der ikke være nogle problemer i at anvende den sammen med Profiber/Waoo IP TV.

Når firmwaren er blevet flashet, så anbefaler de forskellige guides at man laver en 30-30-30 reset af routeren (hold reset knappen inde i 30 sekunder mens routeren er tændt – tag strømmen men behold reset knappen inde i 30 sekunder, tilslut tilsidst strømmen mens reset knappen stadig bliver holdt inde i yderligere 30 sekunder. Så med andre ord hold reset knappen inde hele tiden).

Selve opsætningen er relativ simpel for at få IP TV til at virke.

Basic network

Tomato Basic network

Klik for stor udgave

Under “Basic” -> “Network” kan man have opsætningen som på billedet. Bemærk at jeg har valgt at bruge 192.168.15.1 som routerens IP adresse. Grunden til at jeg ikke bruger standard 192.168.1.1 som adresse skyldes mit tidligere setup hvor Profibers standard Linksys router (routeren fra helvede) netop havde 192.168.15.1 som adresse, og jeg har baseret de enheder jeg har med fast IP adresse til at køre på det net.

Jeg bruger OpenDNS som min DNS udbyder, da jeg foretrækker at have en udbyder hvor staten ikke tvinger dns blokeringer igennem (dette er en princip sag da DNS blokering, efter min mening, kan sammenlignes med stats censur og dermed er ulovlig jfr. den danske grundlov: §77 “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”).

Advanced DHCP

Tomato firmware dnsmasq

Klik for stor udgave

Tilgin IP TV boksen har brug for en alternativ dhcp indstilling for at kunne tjekke efter om der er opdateringer til den, og kan den ikke tjekke for dette, ja så virker tv’et ikke.

Indtast: dhcp-boot=,,87.104.255.7 som vist på billedet – dette sørger for at TV boksen vil boote op igen hvis strømmen har været taget på den.

Firewall

Tomato firmware firewall

Klik for stor udgave

Husk at tillad Multicast, ellers kommer der ikke data igennem til TV’et – husk desuden at hvis der er koblet en switch mellem router og TV boksen, så skal den også understøtte multicasts.

DMZ

Tomato firmware dmz

Klik for stor udgave

Jeg har desuden oplevet at hvis jeg ikke sætter Tilgin boksen til at være i routerens DMZ, så virker “Start forfra” ikke (man man sikkert nøjes med at sætte noget portforwarding op, men jeg ved ikke helt hvilke der benyttes til On Demand delen).

Bruger man ikke den funktionalitet så er man faktisk færdig med opsætningen, og det kan være en god idé at slukke for alt netværksudstyr, genstarte routeren, og når den er oppe igen, så starte de forskellige enheder på netværket så de kan få de rette adresser.

Tilgin Fast IP

For at give Tilgin boksen en fast IP adresse så klares det via “Status” -> “Device List”, her finder man TV boksens MAC adresse lige under adressen er der et lille link der hedder “Static” på den side man kommer frem til har man mulighed for at sørge for at den altid får den samme IP adresse, når den henter en DHCP adresse. Bemærk at det er god skik at give den en adresse, som ikke er mellem det interval andre DHCP enheder deles om (routeren tildeler adresser mellem 192.168.15.100 til 192.168.15.150), så jeg har valgt at give den adressen 192.168.15.99

Waoo IPTV via router med dd-wrt

Jeg har tidligere beskrevet hvordan vi har brugt en anden router end den Profiber/waoo har leveret til os. Det har været en fin løsning, men jeg har altid syntes at det var en lidt omstændig løsning hvor setup’et har været afhængig af to selvstændige komponenter.

Det tidligere setup har været bygget op med en D-Link DIR-655 router, som er en fantastisk router med gigabit porte både på WAN og på LAN og en ReadyNAS DUO, hvor vi har mulighed for at installere en masse plugins eller linux programmer. Desværre kan den (routeren) ikke flashes med dd-wrt eller tilsvarende. Så for at få den til at virke med Profiber/waoo ip tv har det været nødvendig at slå DHCP fra i routeren og installere dnsmasq på vores NAS, som så har kunnet sørge for at Tilgin TV boksen kan tjekke firmware og komme videre i boot efter den har været uden strøm.

I forbindelse med en opdatering af vores NAS, hvor der var stor sandsynlighed at dnsmasq skulle opsættes igen (ikke nogen stor proces men alligevel), begyndte jeg at se efter alternativer. Jeg fandt frem til at NetGear’s WNR3500L var et rigtig godt bud på en router der ville matche vores behov for at kunne se TV uden de problemer der er kendte ved Profibers valg af enten Linksys eller Tilgin router.

WNR3500L er en router hvor firmaet bag (NetGear) gør meget ud af at det er en åben platform, og hvor man opfordrer til at eksperimentere med andre firmwares. Der er et aktivt community til Netgears åbne routere, hvor man kan finde vejledninger og firmwares der er forberedt til deres routere. Læs resten

Profiber IPTV helt uden Linksys routeren fra Profiber

Jeg har tidligere skrevet omkring hvordan jeg har haft held til at bruge en anden router end den profiber.dk leverer med deres abonnement (http://peter.binderup.dk/2009/08/08/profiber-dk-iptv-med-egen-router-dir-655/ og http://peter.binderup.dk/2009/08/12/profiber-dk-tv-med-egen-router-fortsat/).

Problemet med den løsning er at man stadig er afhængig af deres router for at kunne reboote TV boksen eller starte den efter en evt. strømafbrydelse.

Jeg har så ladet mig inspirere via en post på recordere.dk, hvor man på ens netværk opsætter en alternativ DHCP server end den der typisk er indbygget i ens router.

Jeg er så heldig at jeg på mit netværk også har en netværksharddisk fra Netgear. Grundlæggende er det en lille linux computer med to harddiske (spejlet), og da den jo alligevel er tændt hele siden så kan man da lige så godt bruge den til noget andet end bare lagerplads.

Forberedelse af Readynas

For at kunne bruge NAS’en som DHCP server, så skal man lige lave lidt krumspring som kan være ret nørdet at komme igennem. Det vil hjælpe hvis man har lidt forkundskaber til Linux og brugen af SSH, hvis ikke så kan det måske være en god ide at holde sig til den beskrivelse jeg tidligere har anvist.

Og husk at det er en rigtig god ide at have backup af vigtige data inden man begynder at rode med SSH for det er med Root adgang til serveren, så man har alle rettigheder på NAS’en også til at slette ALT.

For at kunne installere dnsmasq på ReadyNAS’en så skal man have installeret 3 addons først.
Det drejer sig om de 3 nederste addons på denne side: http://www.readynas.com/?page_id=617 (ToggleSSH, EnableRootSSH og APT). De 2 første giver mulighed for at man kan tilgå NAS’en via SSH (Hvis man sidder på Mac eller Linux så er SSH klienter leveret med som standard. På Windows kan man installere PuTTY, PuTTY’s hjemmeside er ikke den pæneste, men programmet er gratis og virker rigtig godt på Windows).

Når man så har installeret de add-ons (se NAS’ens vejledning i hvordan man installerer addons), så er man klar til det sidste stykke.

Inden man starter med at tildele DHCP adresser via NAS’en så vil jeg anbefale at man sørger for at den har en fast IP adresse inden man starter – det gør det noget nemmere at finde frem til den hvis man kommer til at lave lidt fejl i opsætningen – det samme kan man med fordel gøre på den computer man sidder ved.

Efter en reboot af NAS’en så SSH’er man til den (for nemheds skyld antager vi herefter at 192.168.15.1 er routeren og 192.168.15.2 er NAS’en)
På Mac skal man starte “Terminal” og skrive følgende: ssh 192.168.15.2 -l root

Hvis alt går vel og man har tastet det rette password ind (root password er det samme som admin password hvis man bruger browseren til at administrere NAS’en) så er man nu logget på ReadyNAS via ssh.

Herefter kan man følge denne vejledning: http://www.readynas.com/forum/viewtopic.php?f=35&t=14356

Der er dog nogle punkter man kan springe over (da vejledningen er lidt gammel), så min installation har været som følgende:

apt-get update
apt-get install dnsmasq
update-rc.d -f dnsmasq remove
update-rc.d dnsmasq stop 15 1 .
ln -s /etc/init.d/dnsmasq /etc/rc3.d/S99zdnsmasq
vi /etc/dnsmasq.conf
conf-file=/services/dnsmasq.conf  (dette tilføjes i dnsmasq.conf filen)
vi /services/dnsmasq.conf
domain-needed
bogus-priv
filterwin2k
local=/home/
expand-hosts
domain=workgroup
user=root
group=root

dhcp-range=192.168.15.50,192.168.15.99,12h
dhcp-host=00:0D:A2:02:82:88,192.168.15.2

dhcp-option=3,192.168.15.1
dhcp-option=40,workgroup
dhcp-boot=,,”87.104.255.7″
dhcp-leasefile=/services/dnsmasq.leases
dhcp-authoritative
local-ttl=3600

/etc/init.d/inetd restart
/etc/init.d/dnsmasq start

Herefter kunne det være en god ide at genstarte NAS’en.
I dnsmasq.conf filen er det ‘dhcp-boot=,,”87.104.255.7″‘ der sørger for at TV boksen kan boote uden at man skal have den gamle Linksys koblet på (det er også det der i andre vejledninger bliver kaldt for next-server).

Det der så mangler er at man skal slå dhcp fra i routeren, og herefter er det så NAS’en der sørger for at tildele IP adresser til DHCP klienter på ens hjemmenetværk. Måske er det nødvendigt at det meste udstyr der er koblet på netværket lige skal genstartes for at få de korrekte IP adresser.