Tag-arkiv: Domain

PBS.dk har opgivet sagen mod nets.dk

CW.dk, Version2.dk og Comon.dk

Og det endda med en undskyldning til Sten – fandeme godt gået Sten!

Man kan så blot håbe at denne tåbelige sag ender med at reglerne bliver lavet om så firmaer som PBS ikke bare kan forsøge at true en lille mand med dyre advokat regninger, blot fordi man ikke selv er i stand til at lave simpelt market research.

Prosa.dk går ind i domænesagen omkring nets.dk

Prosa (IT-fagforening) har nu valgt at de vil gå ind og bede deres medlemmer om at støtte op omkring den urimelige sag PBS i øjeblikket har kørende mod Sten som i flere år har haft råderetten over domænet nets.dk.

Sagen er meget vigtig for danske “ejere” af domæner. Skulle Sten gå hen og tabe, så vil det være det samme som at .dk tld primært er forbeholdt de store koncerner, som i realiteten med kort varsel kan overtage andre virksomheder (for mange mindre virksomheder er deres domæner det vigtigste visitkort og et tvunget domæneskifte vil være det samme som at starte forfra med branding og det kan koste virksomhedens liv).

PBS har efterhånden kun én mulighed for at redde denne sag og det er opgive det danske domæne navn, og så bare acceptere at deres domæne er et .eu domæne (eller forlange at deres reklamebureau rent faktisk gør sit arbejde grundigt og undersøger de mest basale ting).

PBS – sig mig kan i blive ved med at være så ubehjælpsomme?

http://www.comon.dk/nyheder/PBS-i-endnu-en-domaenesag-1.371783.html

Nu er det teller.dk de er ude efter.

Man kan da kun have hovedrysten tilovers for PBS efterhånden. De er virkelig de største branding klovne i Danmark. Det er i den grad pinligt, men ok når man har monopol behøver man jo heller ikke være dygtig til at drive virksomhed….

Er der overhovedet nogle af de navne de har fundet på de gerne vil hedde der er ledige i DK? Er Google eller nettet blokeret ved dem? I guder for en flok amatører!!

Har du doneret til nets.dk’s kamp mod PBS?

I den vigtige sag mellem pbs.dk og nets.dk, har Sten fra nets.dk fået oprettet en konto hos Eik Bank.

En sag der kommer for klagenævnet for domænenavne, er ikke nødvendigvis en billig affære, hvis man skal have advokatbistand. Derfor vil jeg opfordre at man besøger Stens hjemmeside hvor der er flere oplysninger omkring hvilken konto man kan indbetale penge til.

Sten har opsat en række regler for hvordan pengene bliver håndteret i samarbejde med Eik Bank, så skulle sagen blive opgivet fra PBS’s side af, så bliver pengene ført tilbage til dem der har doneret penge til sagen. Er der overskud efter en evt. sag vil rest beløbet enten blive doneret til Læger uden grænser eller ført tilbage til donorerne  efter en fordelingsnøgle.

For alle private eller mindre firmaer med eget domæne er dette en yderst vigtig sag, som man bør støtte op omkring. Vinder PBS retten til navnet, så kan ingen danske domæne “ejere” være sikker på at der ikke kommer en stor multinational koncern og tvangsovertager virksomhedens identitet.

En kæmpe koncern som PBS burde simpelthen have adgang til gode branding eksperter, så en tåbelig sag som denne ikke kom frem. Man kan kun håbe på anstændighed fra PBS’s side af og at de laver en gentleman aftale med Sten (evt. at de køber fast reklameplads på nets.dk).

Man kan også undre sig over advokatfirmaet Bech-Bruun som på deres hjemmeside praler med at de har forstand på interwebbet, ikke har kunnet rådgive deres klient bedre i denne pr. mæssige shit storm for PBS. Taber PBS sagen, så er det ikke kun branding værdien for PBS der har lidt skade, men Bech-Bruun vil også komme til at stå som nogle amatører i branchen – og de vil udstille deres manglende viden inden for deres såkaldte kerne kompetence.

Artikel på cw.dk om Sten bag nets.dk

cw.dk artikel

Hvis forløbet virkeligt har været som det er beskrevet af Sten (nets.dk), så kan man kun nå frem til den konklusion at pbs.dk ikke opfører sig ret meget anderledes end de scammers/spammers, der sender phishing mails ud for at narre folk i en fælde.

Det er skammeligt at en så stor koncern som PBS ikke har bedre styr på varemærker, domænenavne og branding generelt, og man kan håbe at den meget negative omtale omkring PBS kan få dem til at genoverveje deres handlinger. Det ville klæde PBS utroligt meget at de indser at de fuldstændig har misforstået god forretningsskik (og etik), og at de straks vil undskylde over for Sten at de har forsøgt at snyde ham.

Det her bør få konsekvens for både PBS, men i særdeleshed også for Bech-Bruun, som er advokat firmaet der hjælper PBS i denne groteske sag.

pbs.dk nu selv som domænehaj?

cw.dk artikel

Som man kan se på side 2 i ovenstående artikel link, så råder PBS selv over en lang række domæner, som slet ikke har noget at gøre med PBS’s forretningsområder. Fodboldvm.dk er bla. et eksempel på PBS egen cybersquatting af et domæne, og jeg ville råde dem til at rydde godt og grundig op i deres domæne portefølge, eller i det mindste tage dem i brug (fodboldvm.dk domænet er slet ikke aktivt, og må derfor være til rådighed for fodbold interesserede). Jeg vil anbefale PBS at de gør WWW aktivt da eof.dk afgørelsen viste at WWW alene er ensbetydende med at domænet er aktivt…

Det kunne da være interessant hvis der var nogen der havde tid (og lyst), som kunne indsende nogle klager over PBS og deres mange inaktive domæner.

(edit: rettede PSB til PBS)

pbs.dk i færd med at ødelægge hele .DK TLD ?

Opdatering 4. Sep. 2012:

http://www.version2.dk/artikel/domaene-chok-danid-taber-retten-til-nemiddk-med-et-brag-47523

Så er der kommet en opdatering på domæne sagen. DanId tabte da de velvidende at Assemble havde domænenavnet og et produkt, alligevel valgte at køre en klagesag for at fravriste domænet.

Heldigvis sejrede fornuften!

———–
I disse dage er PBS yderst aktive i dagspressen omkring deres nye navn Nets (nets.eu) og  i en anden historie sikkerhedshullerne i NemID (edit: problemet var måden nemid.dk havde implementeret nemid på). Men det er absolut ikke nok for PBS. Nu vil man også tvinge Assemble A/S til at afgive nemid.dk – problemstillingen med nemid.dk er fuldstændig den samme som med nets.dk.

PBS har valgt at tage et navn, som man har været vel vidende om ikke har været ledig. Men det skal ikke forhindre PBS i at klage over at en virksomhed, som har et eksisterende produkt, har fået ideen til domænet/produktet inden PBS selv fandt på navnet.

Man kan næsten kun have ondt af PBS, at de i den grad slet ikke har styr på branding.
Men spørgsmålet er om de overhovedet har brug for branding? Hvad er danskernes alternativ? Hvordan skal man kommunikere med det offentlige digitalt på andre måder end med nemid? Hvordan skal man kunne betale for ting i dag uden på en eller anden måde at det foregår med PBS som mellemled?

PBS er så store i Danmark at de uden problem kan bruge beskidte metoder til at “svindle” sig til at få deres vilje. Deres amatør agtige fremfærd i relation til god markedsskik er skræmmende på alle mulige måder – hvis PBS (bankerne) er så ringe til at agere i offentlig rum, hvordan mon de så er til at håndtere kritiske ting som almindelige danskers penge og digitale identiteter

Hvis det lykkedes for PBS at gennemtvinge overtagelsen af disse to domæner, og dermed reelt set lukke to virksomheder, så kan det på ingen måde overhovedet anbefales private eller mindre virksomheder at overveje et .DK domæne.

PBS vil tvangsovertage nets.dk

Så er der igen en domæne sag under opsejling. PBS fusionerer med en tilsvarende Norsk betalings organisation, og har derfor fundet på at de nu skal hedde Nets. Problemet er så bare for PBS, at nets.dk allerede er optaget, og PBS vil (tilsyneladende) gøre alt for at få den lille enmands virksomhed til at afstå domænet (CW og Version2 artikler).

Man kan i den grad undre sig hvorfor man ikke tager nogle af de allerede eksisterende domæner i brug, men PBS er tilsyneladende en lille fisk i denne fusion. PBS har i forvejen pbs.dk, pbs.no og pbs.eu men disse domæner har ikke haft nogen betydning i fusionen.

Jeg håber virkelig at domæneklagenævnet denne gang ikke vægter tegnebogen over den lille mands ret til at have et domæne til egen virksomhed. Nets.dk er tydeligvis ikke blandt de største (eller bedst visuelt repræsenterede) en-mandsfirmaer, men Sten (manden bag nets.dk) har mindst lige så meget ret til domænet hvis ikke mere end PBS, som blot har fået den idé at man vil have nyt navn.

Flyttet til ny host

Siden jeg begyndte at bruge WordPress som min primære platform på mine egne domæner, har jeg måttet sande at one.com ikke helt har været i stand til at håndtere den platform. Ofte går der 3-5 sekunder fra man har requested en side visning til at den bliver vist. Jeg har søgt lidt på emnet, og det er vist en generel holdning at de nedprioriterer deres SQL servere, og de har valgt ikke at gøre noget ved det.

Heldigvis er webfaction.com af en anden holdning. Her kan man alt og hvert “hotel” er som sin egen lille virtuelle private server, hvor man har friheden til at gøre lige hvad man vil med hensyn til teknologier.

Indtil videre har jeg været ganske imponeret over deres service, men man skal ikke kaste sig over dem med mindre man er en smule nørded anlagt.