Tag-arkiv: google

Interessant artikel om den betydning Google Fiber har i Kansas City

optic-fiberIndia Times har en spændende artikel om hvordan Googles Fiber forsøg i Kansas City har været med til at gøre byen attraktiv for startups der har behov for hurtigt og (ikke mindst) stabilt internet.

Det kunne være spændende at se om fiber internet i Danmark kunne have samme effekt i de områder hvor det er relativt nemt at få fiber forbindelser. Jeg ser helt klart fiber internet, som en oplagt mulighed for at få sat lidt mere gang i fjernarbejde, og gøre det lidt nemmere for yderområderne at beholde veluddannet arbejdskraft.

Vi kunne måske savne lidt politisk mod herhjemme for at presse teleselskaberne til at se det som en samfundsopgave at sikre, at deres kunder har den bedst mulige forbindelse til at sikre, at vi, som vi hele tiden hører, er i den bedste stand til at være et internet drevet videnssamfund. Desværre virker det som om at flere af selskaberne udelukkende går efter at investerer minimalt, og dermed holde det teknologiske niveau tilbage.

Google+ bør gøre Facebook en smule nervøse

Jeg har været heldig nok til at få adgang til Google+, og jeg må indrømme at jeg forstår udemærket hvorfor medierne er så positive overfor Google+ som de er. En af de helt klare fordele er at man har en meget overskuelig tilgang til hvilke grupper af personer, man ønsker at dele informationer med. Man opretter forskellige cirkler/grupper hvori man putter ens kontakter i. Hvis man har noget man gerne vil sige til ens familie, så vælger man bare at det kun er dem der har adgang til at se ens statusbesked.

Noget andet smart er gruppe chatten, som kan ske med webcams. Der kan man lade en hel gruppe af mennesker gå sammen og videochatte. Man vælger en cirkel (eller gruppe) og så får de en statusbesked om at de kan joine en videochat hvis de vil.

Det er stadig begrænset hvad jeg har haft mulighed for at teste med Google+, men jeg er positivt overrasket og jeg håber at det bliver en stor succes, for Facebook kunne godt trænge til at få noget konkurrence.

Facebook sælger brugernes oplysninger til bla. Google

Ars Technica har en spændende historie om dette, som gør at man måske lige skulle genoverveje både ens tætte bånd til Google og ens brug af Facebook.

Det korte af det lange ved den historie er ,at Facebook har givet andre reklame leveradører mulighed for i nemmere grad at sammenkæde din Facebook identitet med andre online identiteter. Det værste ved dette her er at et af Googles reklamefirmaer (DoubleClick) har købt disse oplysninger, så man kan i den grad begynde at stille spørgsmålstegn om Google helt lever op til deres eget motto: Don’t be evil

Er Google ved at blive lidt for store?

Lad mig slå det fast med det samme – jeg syntes at google laver nogle fantastiske produkter. Deres Webmail er fantastisk, websøgning er genial, google reader er rigtig god og jeg kunne blive ved.

Men på det seneste har Google været involveret i en del sager der har omhandlet mulige brud på privatlivets fred. Disse brud er med til at jeg begynder at overveje om man måske skulle finde andre steder at placere ens digitale liv end ved Googles gratis produkter (som måske i sidste ende har en relativ høj pris).

Streetview

Her har man i flere lande kørt rundt med fotobiler og har lavet et detaljeret billede af hvordan folk bor og færdes – der har været eksempler hvor folk har været nogle steder, som de måske ikke ønsker at andre skulle vide noget om, og selv om Google sløre ansigter, så er der eksempler hvor det ikke er alle vinkler af en person der er sløret, og hvor man sagtens kan genkende personen. Der er også andre ting der kan afsløre en persons færden uden at man har sikret denne persons tilladelse til at man vil afsløres (ja man kan argumentere for at det er foregået i det offentlige rum, men alligevel).
Senest har man snakket om at man også gerne vil ind i forretninger og vise billeder herfra – sikkert for at man kan lave en bedre visuel præsentation af de ting man reklamere med.

WIFI scanning

I forbindelse med Streetview er det nu også kommet frem at man samtidig med at man har taget billederne også har scannet for åbne WIFI netværk – i følge google er dette dog en fejl, men man kan undre sig over at man har haft det med i første omgang?

Buzz

Gmail giver nu også mulighed for at man kan samle sine datastrømme fra forskellige Social Medias og dele dem med sine venner. På den måde satser Google på at man vælger dem som den centrale hub for information – med andre ord man behøver ikke at surfe rundt til forskellige sider for at holde sig opdateret på twitter eller facebook. Da det blev lanceret var Google lidt for gode til at dele folks data med folk man måske ikke kunne tænke sig at dele information med.

Google Reader

Genial RSS reader, men igen alle mine interesser bliver vist via Google, de ved hvilke ting jeg er interesseret i (da man må forvente at jeg ikke abonnere på ting jeg ikke gider at læse om), og da jeg er logget ind så er der ikke noget problem for dem at identificere mig eller foreslå mig nye ting jeg kan abonnere på.

Gmail

Der bliver vist reklamer sammen med mine mails – Google lover at det er reklamer der bliver vist kun ud fra den enkelte besked og det er ikke noget der bliver kørt historik over – skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke på at de ikke holder styr på hvad der bliver klikket på af reklamer og hvorfra klikket kommer – hvordan skulle de ellers holde styr på billing over for de kunder der køber reklamepladsen?

DNS

Google har også indført en DNS server som man kan anvende hvis man ikke syntes at ens egen udbyder har en god nok DNS server. Anvender man dette, så er vi ved at bevæge os ud over Googles online services, for nu kan de se hvad jeg ellers besøger af tjenester på nettet, som ikke gør brug af google logins eller google analytics.

Jeg er sikker på at der er en lang række andre eksempler på hvordan google indsamler og opbygger et meget detaljeret billede af de brugere der på en eller anden måde anvender en eller flere af deres services.
Det man så skal gøre op med sig selv er om man er tryg ved at Google efterhånden ved så meget omkring den enkelte Internet bruger eller om det måske er ved at være på tide at man overvejer hvor man vil placere ens digitale liv…
Jeg er så småt begyndt at se mig omkring efter alternativerne og pt ser det ud til at Microsoft (hosted exchange) eller Apple (mobileme) måske er de alternativer man skal se nærmere på.