Tag-arkiv: mozy

Så blev det tid til at skifte backupudbyder igen

Jeg har det sidste år shoppet lidt rundt mellem backupudbydere. Jeg startede med at bruge Jungledisk.com, men fandt at de var lidt for langsomme til min backup og det var lidt tungt at bruge (jeg har dog stadig en aktiv konto som bliver brugt til småting). Så skiftede jeg over til danske keepit.com men jeg blev træt af at de aldrig fik rettet nogle irriterende mangler ved deres Mac klient. Så jeg skiftede tilbage til en gammel kending Mozy selv om de tidligere var umådeligt ringe, så var deres nye version af backupklienten ret god, og efter de også har åbnet op for EU servere, så var hastigheden med upload også tilfredsstillende.

Desværre har Mozy så besluttet at man vil ændre priserne fra at være en fast pris for ubegrænset backup til en maskine, til at være priser som ikke er bedre end Amazons S3 priser. Så jeg skulle igen finde et sted hvor jeg kunne gemme data, og nu har jeg fået nok af ubegrænset backup, som enten ophører eller hvor man bliver båndbredde begrænset når man kommer over en vis mængde.

Via Macbay har jeg hørt om folk der har været meget tilfredse med at bruge programmet Arq. Programmet er rent Mac og benytter sig af Amazons S3 datastorage. Prisen ligger på ca 50 øre pr gigabyte man tager backup af, så man skal ikke bare ukritisk uploade data. Jeg vil dog også mene at man nok næppe behøver at have en klon af hele ens Mac eller PC gemt i skyen.

Opsætningen af Arq var ikke problematisk da jeg i forvejen har en S3 konto, og valg af mapper der skal tages backup af sker ved simpel drag’n’drop af mapper. Herefter vil programmet tage backup af ens data hver time, på bestemte tidspunkter eller manuelt. Backup hver time er default. Hvis man er nervøs for at ens backup skal tage overhånd, så kan man i programmet indstille hvor stor man vil have at backuppen må blive. Når den nærmer sig grænsen så sletter den de ældste backupper – på dette område minder programmet meget om TimeMachine.

For at sikre kundernes data har udvikleren af Arq endda frigivet en open source klient der via Mac’s terminal kan lave restore af data, så selv hvis firmaet bag Arq skulle dreje nøglen om, så kan man få fat i sine data.

Data bliver også godt beskyttet man skal vælge en krypteringsnøgle inden man starter den første backup, og den nøgle skal man passe på et godt sted for den er alfa og omega for at kunne genskabe ens data senere hvis det skulle blive aktuelt

Næste skridt i min backup vandring bliver når mine svigerforældre for fiber forbindelse så vi kan få hul igennem til at lave rsync mellem vores og deres ReadyNAS.

Det svære valg med hvilken Online Backup leverandør man skal vælge

Jeg har i længere tid tænkt på om jeg skulle finde en anden backup leverandør end Jungledisk, da jeg har nået den grænse hvor det begynder at blive lidt dyrt for at tage backup. Jeg har pt. knap 60 GB billeder og ved Jungledisk (hvis man ved dem vælger at bruge Rackspace) så koster det $9 pr md. i plads. Dette er noget dyre end mange af de forskellige backudbydere, som ofte har en “ubegrænset” løsning til ca. $5 pr. md.

Ubegrænset vs. betal efter forbrug.

Umiddelbart skulle man jo mene at ubegrænset lyder som en rigtig god idé, men der er alligevel begrænsninger med i det.

Stort set alle (hvis ikke dem alle) af de udbydere der har de ubegrænsede løsninger, der er det kun den ene computer hvorpå backup programmet er installeret man kan tage backup af. Altså man kan ikke også tage backup af netværksdrev (NAS eller hjemmeserver), så hvis man har nogle ting på ens hjemmenetværk man gerne vil have ud i skyen som ekstra sikkerhed, så virker disse løsninger ikke.

Hastighed

Her i Danmark har vi ikke så pokkers mange forskellige backupudbydere der henvender sig til det private marked. Forbrug.dk havde fornyligt en test af de danske backup firmaer. På testen har man set på en masse parametre, men fælles for toppen af dem var at de prismæssigt var i den meget tunge ende af skalaen, og pris vs. plads ikke gav mening for mig at skulle flytte mine billeder ud på.

Med på listen var der dog et firma som var værd at kigge lidt nærmere på og det var Danske keepit.com, som igen er et af de firmaer der tilbyder “ubegrænset” backup.

Læs resten

Hvorfor 3-2-1 backup er vigtig

3-2-1 backup er en anden måde at angive at man har sine vigtige data liggende på 3 forskellige steder, 2 af dem på seperate enheder og 1 skal være offsite (evt online backup som Mozy eller JungleDisk).

Her I juletiden er der travl aktivitet blandt indbrudstyve, og derfor er det meget vigtigt at man sørger for at ens vigtige data ikke alene er under backup, men backuppen skal heller ikke ligge lige ved siden af computeren for så beder man selv om det. Det måtte en speciale studerende ved Medievidenskab ved Århus Universitet sande (stiften.dk).

Hun er hjemme for at besøge familien til Jul, og mens de er på familiebesøg, så sker der et indbrud i deres hjem. Computeren og USB backuppen med specialet bliver stjålet og 6 måneders arbejde er forsvundet.

Backup, backup og backup

I dag er vores hverdag langt mere bundet til en computer end tidligere, og derfor er det meget vigtig at vi sørger for at sikre de ting der er vigtige. Jeg vil faktisk gå så langt at sige at backuppen er langt mere vigtig end antivirus løsningerne (dog bør man på Windows platformen, som minimum have Microsoft Secrity Essentials installeret – I skrivende stund findes det kun på engelsk, men det virker fint på et dansk operativ system og i forskellige tests ligger det i toppen af de gratis antivirus produkter – men sund fornuft er nu alligevel det vigtigste!).

Mange dropper at tage backup fordi at det virker besværligt at gøre, eller de tror at det er noget der sker automatisk på alle computere (måske fordi at de er vant til det på ens arbejdsplads). Men det sker ikke automatisk, man bliver nødt til at lige lave en lille smule.

Windows:
Det bedste råd jeg kan give er at man smutter hen i den lokale computer forretning og køber en ekstern harddisk. Hvis man køber en mærkevare version fra Iomega, Western Digital, Seagate mv. så er der typisk noget backup software med som for de fleste private personer er ganske udemærket undersøg lige pakken inden du køber om der er software med.

Mac:
Her behøver man ikke andet end bare at købe den eksterne harddisk, og med Mac OS X 10.5 og opefter har man mulighed for at bruge Time Machine, som man bare aktivere og så fortæller at den skal tage backup til USB harddisken – herefter bliver der løbende taget backup hver time og der bliver gemt daglige, ugentlige og månedlige backups.

Husk også offsite:
Men som historien med den specialestuderende også viser, så er det altså ikke smart at have den eneste backup samme sted, som originalen. Her var det en tyv der tog det, men det kunne også have været en hund, barn eller ildebrand der kunne have taget/ødelagt backuppen.

I dag er der rigtig mange online virksomheder der tilbyder backup løsninger hvor man uploader sine data til deres server. På den måde er man mindre sårbar over for indbrud eller fysisk skade på de lokale data. Priserne er mindre end mange måske tror typisk ligger det fra et par dollars og så op efter.

Ud fra egen erfaring vil jeg anbefale at man enten kigger på Mozy.com eller jungledisk.com for online backup. Mozy er den simple kom godt i gang løsning, hvor man fast betaler 5$ pr md og så har man ubegrænset lagerplads – man kan tage backup fra en computer og netværksdrev er ikke understøttet.
Jungledisk her betaler man 0.15$ pr gigabyte man har på lager, men der er mulighed for at man kan tage backup af netværksdrev, så den er noget mere fleksibel end mozy – ved data over 34 GB der er den dyrer end Mozy.

Man kan med fordel også bruge dropbox.com hvor man kan få 2 gb gratis lagerplads – ved den specialestuderende virker det meget bedre end en USB nøgle – Dropbox uploader automatisk de filer der ligger i dropbox mappen og der bliver endda tage revisioner af det så man kan altid gå tilbage til en ældre version.