Tag-arkiv: online

Er fibernettet en død sild? Nej!

Århus Stiftstidende har en artikel om fiber og de penge el-selskaberne har investeret i det. For mig at se er deres artikel ikke andet end det sædvanlige omkring return of investment på den korte bane. Bestyrelsesformanden for NRGi, Søren Egge Rasmussen, kommer dog også med et læserbrev der giver modsvar.

Modsat firmaer som TDC, Telenor, Telia og de andre, så opererer el-selskaberne typisk med tidsrammer, der rækker noget længere end blot næste regnskabs offentliggørelse, og når vi snakker om teknologier som fiber, så er det altså ikke “bare lige”. Der skal graves en stor del af Danmark op for at kunne levere denne fiber, og det er ikke noget der lige sker fra den ene dag til den anden.

Jeg er ikke tvivl om at fibernettet nok skal blive en stor success og vil være med til at tvinge firmaer som Yousee (TDC) og Stofa til at levere de produkter det rent faktisk er muligt for dem. Både Stofa og Yousee kan med de versioner af internet via kabeltv levere høje hastigheder i begge retninger, og det kommer også til at ske når der begynder at komme nok højhastighedstjenester på internettet. Det er måske i virkeligheden det at Yousee og Stofa er bange for…

I USA er tendensen nemlig, at kabeltv selskaberne i stigende grad mister flere og flere kunder på TV pakkerne, og kun beholder kunderne pga. deres internet forbindelser som typisk er bedre end ADSL forbindelserne. Folk afmelder deres TV pakker og køber abonnementer ved Netflix, og ser deres TV serier direkte fra tv selskaberne eller via Hulu. Så kabeltv selskaberne mister deres traditionelle indtægtskilde på samme måde som TDC her i DK mister rigtig mange fastnetskunder.

El selskaberne i Danmark, har en lang tradition for at levere grundservices, og er ikke bange for at være kabelfører for ren internet (faktisk tror jeg at de ville foretrække det), men de er nødt til at have TV med for at kunne vinde de kunder, som ikke kan se forskel på en ADSL/Kabeltv forbindelse og så en Fiber forbindelse.
Men ser vi 5-10 år ud i fremtiden, så tror jeg at fiberselskaberne har meget nemmere ved at vinde kunderne og så vil kundetilgangen stige eksponentielt. I dag er 1080p HD tv det hotte. Inden længe vil det være HD 3D tv der vil være det nye og smarte, og senere kan vi forvente at se HD standarder der er langt højere end de 1080p vi ser i dag ( http://arstechnica.com/media/news/2009/04/beyond-hd-4k-digital-cinema-and-red-ray.ars ). Med den slags teknologierpå den korte tidslinje, så vil de traditionelle bredbånds/kabeltv produkter ikke have de store muligheder, men det vil Fiber.
Med Fiber er det relativt simpelt at øge kundens data pipes til at kunne håndtere hastigheder op i TB/s og ikke MB/s som vi typisk snakker om i dag.

Så hvis man tager John Strand brillerne på og ser et (maks to) kvartaler frem, ja så er fiber en død sild, men ser vi 5-10 måske 15 år ud i fremtiden, så vil vi se på ADSL og internet via Kabeltv på samme måde som vi ser på traditionelle modems i dag.
Wireless vil selvfølgelig blive ved at at vokse, og vil sikkert overtage ADSL markedet mere eller mindre 100%, men det er bare ikke stabilt nok til at kunne levere multimedia i HD eller 4K kvalitet, som folk vil forvente det skal kunne.

Senest er Google gået i krig med at levere Fiber i USA, og mon ikke det de kommer frem til nok skal blive en inspiration for brugen af fibernettet i Danmark?

Forum i støbeskeen.

Jeg er efterhånden ved at have en del kommentarer på mine indlæg om mine forskellige netværkskonfigurationer i forhold til Profiber / Waoo. Jeg er i den forbindelse begyndt at tænke om det måske ikke var ved at være på tide at jeg fik stablet et forum op hvor vi kunne køre debatten en smule mere struktureret og mere adskildt fra alle de andre emner jeg nu finder på at skrive om på bloggen.

Det er så her jeg tænkte at I kunne komme ind over med ideer til emne opdelingen i forummet. Skriv herunder hvad I kunne forestille jer ville være gode forum overskrifter.

Til at starte med kunne jeg forestille mig, Waoo.dk, Routere / Switche og IPTV.

Har du doneret til nets.dk’s kamp mod PBS?

I den vigtige sag mellem pbs.dk og nets.dk, har Sten fra nets.dk fået oprettet en konto hos Eik Bank.

En sag der kommer for klagenævnet for domænenavne, er ikke nødvendigvis en billig affære, hvis man skal have advokatbistand. Derfor vil jeg opfordre at man besøger Stens hjemmeside hvor der er flere oplysninger omkring hvilken konto man kan indbetale penge til.

Sten har opsat en række regler for hvordan pengene bliver håndteret i samarbejde med Eik Bank, så skulle sagen blive opgivet fra PBS’s side af, så bliver pengene ført tilbage til dem der har doneret penge til sagen. Er der overskud efter en evt. sag vil rest beløbet enten blive doneret til Læger uden grænser eller ført tilbage til donorerne  efter en fordelingsnøgle.

For alle private eller mindre firmaer med eget domæne er dette en yderst vigtig sag, som man bør støtte op omkring. Vinder PBS retten til navnet, så kan ingen danske domæne “ejere” være sikker på at der ikke kommer en stor multinational koncern og tvangsovertager virksomhedens identitet.

En kæmpe koncern som PBS burde simpelthen have adgang til gode branding eksperter, så en tåbelig sag som denne ikke kom frem. Man kan kun håbe på anstændighed fra PBS’s side af og at de laver en gentleman aftale med Sten (evt. at de køber fast reklameplads på nets.dk).

Man kan også undre sig over advokatfirmaet Bech-Bruun som på deres hjemmeside praler med at de har forstand på interwebbet, ikke har kunnet rådgive deres klient bedre i denne pr. mæssige shit storm for PBS. Taber PBS sagen, så er det ikke kun branding værdien for PBS der har lidt skade, men Bech-Bruun vil også komme til at stå som nogle amatører i branchen – og de vil udstille deres manglende viden inden for deres såkaldte kerne kompetence.

Artikel på cw.dk om Sten bag nets.dk

cw.dk artikel

Hvis forløbet virkeligt har været som det er beskrevet af Sten (nets.dk), så kan man kun nå frem til den konklusion at pbs.dk ikke opfører sig ret meget anderledes end de scammers/spammers, der sender phishing mails ud for at narre folk i en fælde.

Det er skammeligt at en så stor koncern som PBS ikke har bedre styr på varemærker, domænenavne og branding generelt, og man kan håbe at den meget negative omtale omkring PBS kan få dem til at genoverveje deres handlinger. Det ville klæde PBS utroligt meget at de indser at de fuldstændig har misforstået god forretningsskik (og etik), og at de straks vil undskylde over for Sten at de har forsøgt at snyde ham.

Det her bør få konsekvens for både PBS, men i særdeleshed også for Bech-Bruun, som er advokat firmaet der hjælper PBS i denne groteske sag.

pbs.dk nu selv som domænehaj?

cw.dk artikel

Som man kan se på side 2 i ovenstående artikel link, så råder PBS selv over en lang række domæner, som slet ikke har noget at gøre med PBS’s forretningsområder. Fodboldvm.dk er bla. et eksempel på PBS egen cybersquatting af et domæne, og jeg ville råde dem til at rydde godt og grundig op i deres domæne portefølge, eller i det mindste tage dem i brug (fodboldvm.dk domænet er slet ikke aktivt, og må derfor være til rådighed for fodbold interesserede). Jeg vil anbefale PBS at de gør WWW aktivt da eof.dk afgørelsen viste at WWW alene er ensbetydende med at domænet er aktivt…

Det kunne da være interessant hvis der var nogen der havde tid (og lyst), som kunne indsende nogle klager over PBS og deres mange inaktive domæner.

(edit: rettede PSB til PBS)

pbs.dk i færd med at ødelægge hele .DK TLD ?

Opdatering 4. Sep. 2012:

http://www.version2.dk/artikel/domaene-chok-danid-taber-retten-til-nemiddk-med-et-brag-47523

Så er der kommet en opdatering på domæne sagen. DanId tabte da de velvidende at Assemble havde domænenavnet og et produkt, alligevel valgte at køre en klagesag for at fravriste domænet.

Heldigvis sejrede fornuften!

———–
I disse dage er PBS yderst aktive i dagspressen omkring deres nye navn Nets (nets.eu) og  i en anden historie sikkerhedshullerne i NemID (edit: problemet var måden nemid.dk havde implementeret nemid på). Men det er absolut ikke nok for PBS. Nu vil man også tvinge Assemble A/S til at afgive nemid.dk – problemstillingen med nemid.dk er fuldstændig den samme som med nets.dk.

PBS har valgt at tage et navn, som man har været vel vidende om ikke har været ledig. Men det skal ikke forhindre PBS i at klage over at en virksomhed, som har et eksisterende produkt, har fået ideen til domænet/produktet inden PBS selv fandt på navnet.

Man kan næsten kun have ondt af PBS, at de i den grad slet ikke har styr på branding.
Men spørgsmålet er om de overhovedet har brug for branding? Hvad er danskernes alternativ? Hvordan skal man kommunikere med det offentlige digitalt på andre måder end med nemid? Hvordan skal man kunne betale for ting i dag uden på en eller anden måde at det foregår med PBS som mellemled?

PBS er så store i Danmark at de uden problem kan bruge beskidte metoder til at “svindle” sig til at få deres vilje. Deres amatør agtige fremfærd i relation til god markedsskik er skræmmende på alle mulige måder – hvis PBS (bankerne) er så ringe til at agere i offentlig rum, hvordan mon de så er til at håndtere kritiske ting som almindelige danskers penge og digitale identiteter

Hvis det lykkedes for PBS at gennemtvinge overtagelsen af disse to domæner, og dermed reelt set lukke to virksomheder, så kan det på ingen måde overhovedet anbefales private eller mindre virksomheder at overveje et .DK domæne.

Et halvt år med alternativ router opsætning

En gang i december sidste år skrev jeg et indlæg om hvordan vi har sat vores NAS til at fungere som DHCP server så vi kunne bruge en anden router end den noget dårlige Linksys router som Profiber på daværende tidspunkt havde som standard router (de skulle  i dag være gået over til at bruge en Tilgin router (som er det samme firma der leverer TV boksen der skal bruges for at kunne se digital pakkerne).

Hvordan har det så virket?

Vi har stort set ikke haft nogen problemer med at have vores TV boks og streamer boks koblet sammen i stuen (via en switch). Jeg har kun en enkelt gang haft behov for at slukke for vores NAS, og dermed DHCP serveren, men det var alene for at rydde op i de kabler vi havde i vores reol med netværksudstyret.

Tildeling af IP adresser til de DHCP enheder der er i vores netværk, har været helt uden problemer. Vi har heller ikke oplevet at TV boksen ikke har kunnet finde signal efter reboot eller flytning af kabler.

Så alt i alt vil jeg mene at det er et ganske godt setup vi har fået bikset sammen, når det nu har været nødvendig at kompensere for det middelmådige udstyr man har sendt ud fra Profiber.

Jeg ville dog gerne have set at Profibers opsætning ikke var afhængig af alternative DHCP opsætninger, men at IPTV boksen selv kunne finde ud af at få forbindelse til Profiber netværket – det ville helt sikkert være nemmere for Profiber hvis folk selv kunne gå ud og købe den router der skulle til for at komme på nettet og se TV.

Mini anmeldelse af WiMP fra Telenor

Jeg har mit mobil abonnement ved telenor.dk (tidligere Sonofon), og de har for kort tid siden lanceret WiMP, som er en ny musik streaming service. Hvis man har mobil og mobilbredbånd ved dem, så kan man teste det gratis i 6 mdr., herefter koster det dkk 49,- pr md.

Hvad får man?

Umiddelbart kan man måske blive en lille smule skuffet når man starter det, for man kan ikke downloade musikken til ens mobil/mp3 afspiller, men ok det kan man reelt heller ikke ved TDC Play (TDC play kræver at telefonen understøtter bestemte formater, så det er ikke muligt at få det over på en iPod/iPhone – ja dvs det kan man godt men så skal man ud i at bryde kryptering og det sekund det tager kan jo blive til mange minutter :-))

Men man får en klient som virker på alle platforme som kan afvikle Adobe Air applikationer – og når det er klaret, så har man adgang til knap 6 mio. musiknumre. Umiddelbart lyder det til at lydkvaliteten er ganskefornuftig – mit utrænede øre kan ikke høre forskel på WiMP og så en høj kvalitets MP3.

Har man en Android telefon kan man hente en app til den så man har musikken tilgængelig på farten – jeg har ikke testet dette endnu, men jeg kunne forestille mig at man nok her ville være bedre tjent med MP3’er da streamingen vil kræve at man altid har fornuftig dækning. Der skulle efter sigende også være en iPhone version på vej. Læs resten

Valget af online backup – Keepit

Over de sidste dage har jeg testet forskellige backup løsninger til vores digitale billeder. Jeg gik flere forskellige igennem og nåede frem til danske Keepit.

Jeg har tidligere haft min online backup ved Mozy og senest Jungledisk. Mozy droppede jeg tidligere da deres backup tider simpelthen var så langsomme at det ville tage flere mdr. at tage en backup af mine data. Jeg skiftede derfor over til Jungledisk, hvor man betaler for den mængde plads man optager. Men det gjorde så at jeg skulle være lidt mere selektiv med de data jeg ville tage backup af, da det ellers kunne løbe op til at blive en dyr fornøjelse.

Til sidst var der alligevel tale om så mange billeder at Jungledisk alligevel blev for dyrt til at jeg ville fortsætte der. Eller rettere det er blevet for dyrt til at tage sig af mine billeder. Da Keepit ikke giver mulighed for at man tager backup af netværksdrev, så vil jeg stadig have min basale backup af vores NAS i forbindelse med JungleDisk (man har mulighed for at placere backuppen i Europa ved Amazon S3).

Nu da jeg alligevel havde ferie kunne jeg lige så godt teste nogle af de forskellige udbydere. De amerikanske kan være interessante hvis man ikke har en fiberforbindelse da deres hastighed mere eller mindre er begrænset til ADSL hastigheder, men har man fiber eller tilsvarende med høje upload hastigheder så er man nødt til at se på europæiske løsninger.

Læs resten