Tag-arkiv: Open Source Software

Danmarks Radio vælger Drupal som nyt CMS

Artikel om valget på Version 2

Det er virkelig rart at se store danske organisationer vælge Open Source systemer til deres CMS, og Drupal lader til at være et rigtig godt valg for mange medie virksomheder (showcase ved Drupal Danmark).

For mig er Open Source som CMS et klart valg, da man, efter min mening, minimerer vendor lock-in, som kan være en risiko ved lukket software. Ved lukket software er man også langt mere afhængig af at udbyderen/udvikleren fortsat holder live i systemet, hvor man ved open source har mulighed for selv at kunne overtage den videre udvikling (så længe man overholder de Open Source licenser der måtte være tilknyttet, men det er en anden og længere snak).

Jeg arbejder indenfor det offentlige, hvor der er en overvejende tendens til at vælge lukkede systemer. Her er det specielt SiteCore der ofte bliver valgt af kommunerne. Min personlige holdning er at det offentlige i højere grad bør anvende Open Source Software de steder hvor det er en reel mulighed. Hjemmesider er et oplagt sted, da det ofte ikke er afhængig af at skulle snakke sammen med fag systemer. Grunden til at man bør overveje Open Source de steder hvor det er oplagt er, som beskrevet ovenfor, at man har nemmere ved at kunne trække videreudvikling af systemet hjem, eller give det videre til et andet konsulenthus, end er tilfældet ved flere større lukkede systemer.

Den kommune jeg arbejder (og udvikler for) anvender alle de steder hvor vi kan Open Source CMS’et Plone, som er et meget stærkt CMS bygget på Zope og Python. Plone har igennem flere år haft æren af at være et af de absolut mest sikre CMS’er at arbejde i (hvilket nok også er grund til at bla. CIA, FBI og NASA anvender det)