Tag-arkiv: Profiber

Ja tak til elselskabernes investeringer

optic-fiberDet skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er rigtig glad for vores fiberforbindelse, men der er mange der syntes at det er spild af penge når elselskaberne investerer mange penge i udbyggelsen af fibernet.Jeg mener dog ikke at det er spild, og modsat telefanternes investeringer (eller mangel på samme), så er det typisk investeringer der gør gavn i lokalsamfundet. I de fora jeg bevæger mig rundt i, der er fiberinternet typisk den eneste mulighed for at få internet med hastigheder der kommer over 5 mbit. Det kan godt være at man rent teoretisk kan få 20+ mbit ved TDC, men i realiteten er det kun meget få der kan få disse hastigheder. Da jeg var kunde ved TDC kunne jeg maksimalt få 5 mbit og et skift til Fullrate (før TDC købte dem) resulterede i at jeg kunne få 4 mbit. I dag sidder jeg med en 60/60 mbit forbindelse ved Østjysk Energi, men i realiteten er det nærmere 70/70mbit den bliver målt til.

Østjysk Energi er et lokalt energiselskab, og de penge de investerer er i lokalsamfundet. Så med andre ord de penge de har ude i form af etableringsomkostninger, vil igen komme tilbage til lokalsamfundet da tilslutningerne betaler til det lokale elselskab. TDC derimod, der har jyske, fynske og bornholmske kunder været med til at betale for at TDC har kunnet købe Dong’s fibernet på Sjælland, og dermed i realiteten holde konkurrenter væk fra Københavns området. Det er ikke en investering der på nogen måde gavner lokalsamfundene. Dong’s gamle kunder oplever at de bliver nedgraderet på service niveau. De kan ikke længere få de hastigheder de havde tidligere, men de kan få lov til at betale mere for et dårligere produkt. Kunderne uden for Dong’s område oplever heller ikke forbedringer i forbindelse med opkøbet, de har blot været kapitalkvæg for TDC’s opkøb.

TDC forsvarer sig med at de nu tager de rigtige priser, men det tvivler jeg nu på. TDC opererer typisk med meget kortsigtede tidshorisonter (modsat elselskaberne som har lange tidshorisonter), og derfor skal de hive pengene ind så hurtigt som muligt for deres opkøb. TDC ville desuden komme til at skulle forsvare over for de kunder der er uden for Dongs område, hvorfor de ikke kan få fiber når nu dem i København kan.

Elselskabernes investeringer, som indtil videre har været mest i provinsen, hvor det er knap så dyrt at grave veje op som i København eller i de største provinsbyer, har også en anden effekt for lokalsamfundene, og det er at det kan være med til at holde på virksomheder og vidensarbejdere. Vi hører ofte i medierne, at Danmark i fremtiden skal leve af viden og forskning, men rammerne for dette er i realiteten kun samlet omkring de 3-4 største byer i landet, og dermed er store landområder holdt udenfor. Derfor er det uhyre vigtigt at vi får etableret en rigtig god infrastruktur, som kan understøtte de mindre lokalsamfund til at være “støtteenheder” for de større byer.

Er fibernettet en død sild? Nej!

Århus Stiftstidende har en artikel om fiber og de penge el-selskaberne har investeret i det. For mig at se er deres artikel ikke andet end det sædvanlige omkring return of investment på den korte bane. Bestyrelsesformanden for NRGi, Søren Egge Rasmussen, kommer dog også med et læserbrev der giver modsvar.

Modsat firmaer som TDC, Telenor, Telia og de andre, så opererer el-selskaberne typisk med tidsrammer, der rækker noget længere end blot næste regnskabs offentliggørelse, og når vi snakker om teknologier som fiber, så er det altså ikke “bare lige”. Der skal graves en stor del af Danmark op for at kunne levere denne fiber, og det er ikke noget der lige sker fra den ene dag til den anden.

Jeg er ikke tvivl om at fibernettet nok skal blive en stor success og vil være med til at tvinge firmaer som Yousee (TDC) og Stofa til at levere de produkter det rent faktisk er muligt for dem. Både Stofa og Yousee kan med de versioner af internet via kabeltv levere høje hastigheder i begge retninger, og det kommer også til at ske når der begynder at komme nok højhastighedstjenester på internettet. Det er måske i virkeligheden det at Yousee og Stofa er bange for…

I USA er tendensen nemlig, at kabeltv selskaberne i stigende grad mister flere og flere kunder på TV pakkerne, og kun beholder kunderne pga. deres internet forbindelser som typisk er bedre end ADSL forbindelserne. Folk afmelder deres TV pakker og køber abonnementer ved Netflix, og ser deres TV serier direkte fra tv selskaberne eller via Hulu. Så kabeltv selskaberne mister deres traditionelle indtægtskilde på samme måde som TDC her i DK mister rigtig mange fastnetskunder.

El selskaberne i Danmark, har en lang tradition for at levere grundservices, og er ikke bange for at være kabelfører for ren internet (faktisk tror jeg at de ville foretrække det), men de er nødt til at have TV med for at kunne vinde de kunder, som ikke kan se forskel på en ADSL/Kabeltv forbindelse og så en Fiber forbindelse.
Men ser vi 5-10 år ud i fremtiden, så tror jeg at fiberselskaberne har meget nemmere ved at vinde kunderne og så vil kundetilgangen stige eksponentielt. I dag er 1080p HD tv det hotte. Inden længe vil det være HD 3D tv der vil være det nye og smarte, og senere kan vi forvente at se HD standarder der er langt højere end de 1080p vi ser i dag ( http://arstechnica.com/media/news/2009/04/beyond-hd-4k-digital-cinema-and-red-ray.ars ). Med den slags teknologierpå den korte tidslinje, så vil de traditionelle bredbånds/kabeltv produkter ikke have de store muligheder, men det vil Fiber.
Med Fiber er det relativt simpelt at øge kundens data pipes til at kunne håndtere hastigheder op i TB/s og ikke MB/s som vi typisk snakker om i dag.

Så hvis man tager John Strand brillerne på og ser et (maks to) kvartaler frem, ja så er fiber en død sild, men ser vi 5-10 måske 15 år ud i fremtiden, så vil vi se på ADSL og internet via Kabeltv på samme måde som vi ser på traditionelle modems i dag.
Wireless vil selvfølgelig blive ved at at vokse, og vil sikkert overtage ADSL markedet mere eller mindre 100%, men det er bare ikke stabilt nok til at kunne levere multimedia i HD eller 4K kvalitet, som folk vil forvente det skal kunne.

Senest er Google gået i krig med at levere Fiber i USA, og mon ikke det de kommer frem til nok skal blive en inspiration for brugen af fibernettet i Danmark?

Tomato Firmware og brug sammen med Multicast IPTV og WiFi

Den tidligere version af Tomato firmware til min Netgear WNR3500L, havde jeg gevaldige problemer med at få til at virke korrekt sammen med vores IPTV og WiFi. Så snart der kom trafik til vores IPTV så døde wifi på routeren.
Derfor brugte jeg vores Airport Extreme som AP, men desværre kunne jeg kun bruge den på 2.4Ghz båndet da vores IOS enheder ikke vil connecte på 5Ghz båndet. 

Jeg havde planlagt at anvende WNR3500L som AP for IOS enhederne og lade Airport Extreme håndtere trafikken til de enheder der understøtter 5Ghz båndet.

Da det efterhånden havde været et godt stykke tid siden at jeg havde set om der var kommet opdateringer til Tomato firmwaren til vores router, kunne jeg jo lige så godt bruge lidt af en dejlig forårsdag til at opdatere den. Jeg kunne se at 1.28.7458 K26 var den seneste version på myopenrouter.com (10. april 2011).

Bare for at være på den sikre side gemte jeg lige en backup af indstillingerne i routeren (Administration -> Configuration). Efter opdateringen som tog et par minutter, gik jeg på opdagelse i hvad der var nyt.
Under “Advanced” -> “Routing” fandt jeg en indstilling jeg ikke havde bemærket før “Efficient Multicast Forwarding”. Det var den indstilling der lige skulle til. Jeg kunne herefter have WiFi aktiv samtidig med at Tilgin boksen skabte trafik på netværket.

Forum i støbeskeen.

Jeg er efterhånden ved at have en del kommentarer på mine indlæg om mine forskellige netværkskonfigurationer i forhold til Profiber / Waoo. Jeg er i den forbindelse begyndt at tænke om det måske ikke var ved at være på tide at jeg fik stablet et forum op hvor vi kunne køre debatten en smule mere struktureret og mere adskildt fra alle de andre emner jeg nu finder på at skrive om på bloggen.

Det er så her jeg tænkte at I kunne komme ind over med ideer til emne opdelingen i forummet. Skriv herunder hvad I kunne forestille jer ville være gode forum overskrifter.

Til at starte med kunne jeg forestille mig, Waoo.dk, Routere / Switche og IPTV.

Tomato firmware – en måned senere…

Vi har nu haft vores router kørende med Tomato firmwaren til vores WNR3500L, og jeg må sige at jeg er ovenud tilfreds med det. Vi har ikke haft behov for at genstarte routeren ud over de gange hvor jeg har været inde for at pille i indstillingerne.

Vi har heller ikke oplevet at der har været performance tab hen over tid.
Firmwaren kommer med et godt overbliks view af hvor “hårdt” den arbejder, og jeg har ikke været udsat for at den har været underpoweret.

En af de ting jeg ikke har testet er dens WIFI muligheder. Dette skyldes at vi bruger en Airport Extreme fra Apple som Access Point (grunden til dette er at vi har tilkoblet en USB disk til Apples Timemachine backup som Airporten understøtter).

Mine svigerforældre er også på vej til at blive tilkoblet fiber nettet, og jeg har i den forbindelse forberedt deres hjemme netværk til at køre med 2 WNR3500L routere (den ene som router og den anden som wireless ethernet bridge), og de tests jeg har kørt på det setup virker meget lovende.

Så min konklusion er at jeg på det varmeste kan anbefale Netgear WNR3500L som erstatning for de routere man normal bliver spist af med hos ens udbyder.

Waoo IPTV med Tomato Firmware

Jeg har fornyeligt beskrevet hvordan jeg har brugt dd-wrt til at styre vores setup herhjemme i stedet for den standard router Profiber (Østjysk energi / Waoo.dk) giver med.

DD-WRT er en yderst kompleks firmware, der giver ens router egenskaber, som man ellers kun ville finde i meget store routere beregnet til større virksomheder.

myopenrouter.com blev jeg dog lidt nysgerrig over en anden firmware, Tomato, som indeholder mange af de features som DD-WRT har, men hvor det er præsenteret på en noget mere overskuelig måde, og med et interface der er noget hurtigere at arbejde med end dd-wrt.

Det vigtigste for vores setup er at der er understøttelse af dnsmasq i firmwaren, og det er der både i dd-wrt og tomato. Så umiddelbart skulle der ikke være nogle problemer i at anvende den sammen med Profiber/Waoo IP TV.

Når firmwaren er blevet flashet, så anbefaler de forskellige guides at man laver en 30-30-30 reset af routeren (hold reset knappen inde i 30 sekunder mens routeren er tændt – tag strømmen men behold reset knappen inde i 30 sekunder, tilslut tilsidst strømmen mens reset knappen stadig bliver holdt inde i yderligere 30 sekunder. Så med andre ord hold reset knappen inde hele tiden).

Selve opsætningen er relativ simpel for at få IP TV til at virke.

Basic network

Tomato Basic network

Klik for stor udgave

Under “Basic” -> “Network” kan man have opsætningen som på billedet. Bemærk at jeg har valgt at bruge 192.168.15.1 som routerens IP adresse. Grunden til at jeg ikke bruger standard 192.168.1.1 som adresse skyldes mit tidligere setup hvor Profibers standard Linksys router (routeren fra helvede) netop havde 192.168.15.1 som adresse, og jeg har baseret de enheder jeg har med fast IP adresse til at køre på det net.

Jeg bruger OpenDNS som min DNS udbyder, da jeg foretrækker at have en udbyder hvor staten ikke tvinger dns blokeringer igennem (dette er en princip sag da DNS blokering, efter min mening, kan sammenlignes med stats censur og dermed er ulovlig jfr. den danske grundlov: §77 “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”).

Advanced DHCP

Tomato firmware dnsmasq

Klik for stor udgave

Tilgin IP TV boksen har brug for en alternativ dhcp indstilling for at kunne tjekke efter om der er opdateringer til den, og kan den ikke tjekke for dette, ja så virker tv’et ikke.

Indtast: dhcp-boot=,,87.104.255.7 som vist på billedet – dette sørger for at TV boksen vil boote op igen hvis strømmen har været taget på den.

Firewall

Tomato firmware firewall

Klik for stor udgave

Husk at tillad Multicast, ellers kommer der ikke data igennem til TV’et – husk desuden at hvis der er koblet en switch mellem router og TV boksen, så skal den også understøtte multicasts.

DMZ

Tomato firmware dmz

Klik for stor udgave

Jeg har desuden oplevet at hvis jeg ikke sætter Tilgin boksen til at være i routerens DMZ, så virker “Start forfra” ikke (man man sikkert nøjes med at sætte noget portforwarding op, men jeg ved ikke helt hvilke der benyttes til On Demand delen).

Bruger man ikke den funktionalitet så er man faktisk færdig med opsætningen, og det kan være en god idé at slukke for alt netværksudstyr, genstarte routeren, og når den er oppe igen, så starte de forskellige enheder på netværket så de kan få de rette adresser.

Tilgin Fast IP

For at give Tilgin boksen en fast IP adresse så klares det via “Status” -> “Device List”, her finder man TV boksens MAC adresse lige under adressen er der et lille link der hedder “Static” på den side man kommer frem til har man mulighed for at sørge for at den altid får den samme IP adresse, når den henter en DHCP adresse. Bemærk at det er god skik at give den en adresse, som ikke er mellem det interval andre DHCP enheder deles om (routeren tildeler adresser mellem 192.168.15.100 til 192.168.15.150), så jeg har valgt at give den adressen 192.168.15.99

Waoo IPTV via router med dd-wrt

Jeg har tidligere beskrevet hvordan vi har brugt en anden router end den Profiber/waoo har leveret til os. Det har været en fin løsning, men jeg har altid syntes at det var en lidt omstændig løsning hvor setup’et har været afhængig af to selvstændige komponenter.

Det tidligere setup har været bygget op med en D-Link DIR-655 router, som er en fantastisk router med gigabit porte både på WAN og på LAN og en ReadyNAS DUO, hvor vi har mulighed for at installere en masse plugins eller linux programmer. Desværre kan den (routeren) ikke flashes med dd-wrt eller tilsvarende. Så for at få den til at virke med Profiber/waoo ip tv har det været nødvendig at slå DHCP fra i routeren og installere dnsmasq på vores NAS, som så har kunnet sørge for at Tilgin TV boksen kan tjekke firmware og komme videre i boot efter den har været uden strøm.

I forbindelse med en opdatering af vores NAS, hvor der var stor sandsynlighed at dnsmasq skulle opsættes igen (ikke nogen stor proces men alligevel), begyndte jeg at se efter alternativer. Jeg fandt frem til at NetGear’s WNR3500L var et rigtig godt bud på en router der ville matche vores behov for at kunne se TV uden de problemer der er kendte ved Profibers valg af enten Linksys eller Tilgin router.

WNR3500L er en router hvor firmaet bag (NetGear) gør meget ud af at det er en åben platform, og hvor man opfordrer til at eksperimentere med andre firmwares. Der er et aktivt community til Netgears åbne routere, hvor man kan finde vejledninger og firmwares der er forberedt til deres routere. Læs resten

Yousee’s bedste forsvar er gamle Fru Hansen og Paradise Hotel

Epn.dk artikel

Fiberselskabernes fællesselskab waoo.dk kommer snart med nye tiltag der skal give Yousee lidt sved på panden i forhold til Yousee’s andre konkurrenter. Priserne på både TV og Internet er meget lavere end hvad Yousee eller resten af TDC kan tilbyde.

TDC’s forsvar er:

…Samtidig efterspørger fru Hansen ikke nødvendigvis en hastighed på 30 Mbit/s. Hun kan typisk udmærket leve med en hastighed på 8 Mbit/s….

…Det kan godt være, at deres tv-pakke indeholder lige så mange kanaler som vores. Men der mangler de helt væsentlige tre TV3-kanaler….

Det kan meget vel være at Fru Hansen ikke har brug for mere end de 8 Mbit/s til almindelig surf – det er der faktisk ikke ret mange der har. Der hvor man har brug for mere hastighed, og det i begge retninger, er når man begynder at få større behov for cloud services, som online billede gallerier, backup, bedre hjemmearbejds pladser osv. Med de høje fiberhastigheder i begge retninger, så er der plads til at der bliver set HD TV i stuen, og børneværelset, mens der bliver surfet fra flere computere samtidig uden at man kan mærke en nedsat kvalitet (dette er fuldstændig umuligt på en DSL linje og med begrænset upload på Yousee internet, så er det heller ikke det nemmeste hos dem). Folk har i dag ikke kun ét fjernsyn og én computer der er på nettet. Der er typisk flere computere i et hjem, mobiltelefoner der går på WIFI osv det kræver båndbredde, i begge retninger.

Mht. TV3 – vor herre bevares. Viasat har pt kun én ting de andre har i begrænset omfang og det er Superligaen, men selv den er jo nu på flere kanaler som ikke er Viasat kanaler, og med ny bud runde snart på TV rettighederne, hvem ved hvem der så sidder med rettighederne. DR vil jo også gerne byde ind på det…

Yousee kunne faktisk godt begynde at konkurrere med waoo på hastigheder og TV, problemet er bare at det tør Yousee ikke (eller rettere det må de ikke for TDC), for det kunne give dem problemer med at tage de overpriser de gør for DSL produkterne, som hastighedsmæssigt og kvalitetsmæssigt er af langt dårligere kvalitet end hvad Yousee eller Waoo kan tilbyde deres kunder. DSL markedet for TDC er stadig deres cashcow da de tvinger folk til at have deres gamle kobber linjer.

“Underskud i fiberforretningen”

Artikel fra business.dk

Noget tyder på at aviserne endnu ikke helt har fanget at el selskaberne tænker mere langsigtet når det kommer til deres investeringer. Modsat TDC som tænker meget kortsigtet i deres forretning (man vil jo frygtelig gerne opkøbes og derfor skal den kortsigtede forretningsudvikling helst være positiv hele tiden uden investerings omkostninger), så tænker el selskaberne mere i hvordan de kan udvide deres forretningsområder, og fiberforretningen kan om nogle år virkelig være en utrolig investering for dem – og når el selskaberne historisk set har udbygget deres kapacitet så er det mange gange 20-30 års planer der sættes i sving.

TDC har baseret hele deres forretning på kobber, og når det drejer sig om almindelig surf, mail og hvad man ellers laver via sin computer på nettet, så er kobbernettet mere end rigeligt. Men kommer det til TV over nettet, så kommer kobbernettet til kort. Jeg har oplevet meget i min omgangskreds som er geografisk spredt over det jyske, at det er utroligt sjældent at TDC kan levere ret meget mere end 10mbit internet (selvfølgelig kun i download), og skal man se TV gennem deres signal, så har man i realiteten beslaglagt 4-10mbit til TV signalet alene hvilket gør at man har meget lidt båndbredde tilgængeligt til surf på hjemmets andre enheder .

Fibernettet har slet ikke disse problemer – her er der masser af båndbredde fra centralen ud til brugeren. Vi har en 50/50 mbit forbindelse og ser vi HD TV så går det ikke ud over downloadhastigheden da den kører uafhængigt af den “almindelige” internettrafik.

TDC er dog slet ikke truet af fiberselskaberne på den korte bane, for de har muligheder for at fremskyde de gamle store centraler tættere ud mod slutbrugeren og derved vride mere kapacitet ud af kobbernettet, men 3D TV er lige om hjørnet, og så tvivler jeg på at selv fremskudt DSLAM kan hjælpe TDC ret meget. Her skal fiberselskaberne “blot” udskifte deres centraludstyr til at kunne håndtere gigabit net (jeg vil skyde på at de fleste slutbruger fiberbokse i dag allerede er gigabit klar), og så kan der sendes meget store datamængder ud til kunderne (fuld HD og 3D HD).

Selvfølgelig koster denne nye infrastruktur penge, og det er også klart at man ikke kan forvente at investeringerne allerede er tjent ind samtidig med man ruller nettet ud. Men der er rigtig mange internet kunder i landet i dag, som i den grad bliver taget ved næsen af TDC mv som sælger DSL forbindelser med hastigheder der ligger langt under hvad der bliver reklameret med (men de skriver da også OP TIL i alle deres reklamer), og disse kunder vil i fremtiden se mod fibernettet – ikke på grund af almindelig surf, men på grund af de services fiber giver mulighed for og her vil underholdning have en meget stor betydning.

Profiber og de dårlige anmeldelser på trustpilot.dk

På www.trustpilot.dk kan man læse en række dårlige anmeldelser af Profiber, og man kan undre sig lidt over at Profiber ikke gør mere for at imødekomme den kritik, som i en vid udstrækning er på sin plads.

Kigger man de forskellige anmeldelser igennem, så kan man se at den store fællesnævner er at TV signalet hakker, men at internet delen fungerer helt perfekt.

Jeg har også tidligere beskrevet hvordan vi selv har oplevet problemer med at Profibers linksys router ikke kan følge med, og hvordan vores eget alternative setup har gjort at Profiber internet/telefoni/TV nu bare fungerer helt optimalt – takket været hjælp fra iptv forummet på recordere.dk

En anden kritik har lydt på at det har været svært at komme igennem til supporten – det er dog ikke noget jeg selv har oplevet. De få gange jeg har ringet til dem, er jeg kommet igennem mere eller mindre med det samme.

Jeg håber at Profiber tager kritikken til sig, og sørger for at kunderne har mulighed for at modtage noget udstyr der rent faktisk er i stand til at levere internet samtidig med at der bliver vist HD tv på 1 (gerne 2) tv enheder. For mig at se er det helt åbenlyst at den router til knap 200,- for mange er total ødelæggende for fiber oplevelsen, og denne blog samt iptv forummet viser at man med lidt snilde kan få en super internet forbindelse, men man kan ikke forvente at alle skal igennem dette for at opnå det.

Hvad jeg ser som en løsning der er bare lidt fremadrettet.

De er nødt til at levere en kvalitetsrouter, for det produkt de leverer nu er simpelthen alt for ringe. Det svarer til at give Tom Kristensen en slidt Lada og forvente at han kan vinde Le Mans i den.
Routeren bør have gigabit porte både på LAN og på WAN, dermed er de bedre gearet til de hastigheder man må forvente der vil blive standarden om få år på fiber markedet. Ja dette koster Profiber flere penge end de 200,- en old nordisk Linksys router koster, men til gengæld mister de ikke deres kunder pga. dårligt udstyr.

Det kunne også klæde dem godt hvis de var lidt mere aktive i nørd-fora. TDC har opdaget dette og er begyndt at være aktive i debatten på recordere.dk. Profiber skulle gøre det samme – det kunne være at de kunne få en masse gode ideer til forbedringer 🙂