Tag-arkiv: reklamer

Glimmerblocker – Nej tak til reklamer

Jeg har i lang tid brugt Adblocker til Firefox eller Chrome, men har på det sidste haft en mistanke om at den sløvede mere end den gavnede.

Jeg havde tidligere brugt Glimmerblocker, men var gået fra det, da jeg ikke bruge Mac på arbejdet på det tidspunkt. De sidste par år har jeg dog brugt Mac både på arbejdet og hjemme, men havde glemt alt om Glimmerblocker.

Jeg stødte så tilfældigt på det igen da jeg var ved at fejlsøge på adbloker ydelse, og tænkte at jeg skulle da lige prøve det igen.

En af de klare fordele ved at bruge Glimmerblocker frem for et browser plugin er, at man har filteret tilgængelig for alle browserne på computeren og ikke kun den hvor man har adblock installeret. Det er relativt nemt at publicere de filtre man selv har sat sammen til en webdav server, så man kan importere reglerne på en anden Mac.

I dette screenshot gallery kan du se flere af de muligheder der ligger i controlpanel udviddelsen.

Den eneste ulempe med Glimmerblocker er, at der ikke er en extension til ens browser, hvor igennem man kan oprette nye filtre.

Nye filtre oprettes inde i kontrolpanelet, som gemmer sig under Mac OS system indstillinger. Det er lidt mere nørded at sætte op end f.eks. Adblocker, men til gengæld har man langt flere muligheder for at manipulere med indhold.

På galleriet kan man se flere af de indstillingesmuligheder der ligger i Glimmerblocker.

Efter at have afinstalleret Adblocker i Chrome og begyndt at bruge Glimmerblocker, syntes jeg at kunne mærke at Chrome er blevet en anelse hurtigere at arbejde med. Det skal dog siges at Adblocker Plus er i beta til Chrome, så det kan meget vel være pga beta status’en at den er langsommere.