Tag-arkiv: Time Machine

Sådan løste jeg mine Time Machine problemer med Mac OS Lion

Opgraderingen af Mac OS til Lion har givet nogle udfordringer i forhold til at få taget backup af Mac’s over netværket. Problemet skyldes at Apple har lavet om på deres AFP og Windows fildelings protokoller, så de ikke er kompatible med en lang række 3. parts produkter, som NAS enheder.

Umiddelbart ville den løsning Apple gerne vil have at flertallet benytter sig af, være at købe en Time Capsule, som er en Airport Extreme router med indbygget harddisk. Problemet med den løsning er blot at det er en relativ dyr løsning, for en enhed der ikke kan ret meget.

Løsningen jeg valgte var, at opgradere en af vores computere til at køre Mac OS Lion Server, og koble en 2TB USB disk på iMac’en. Inde i Mac OS Lion Server applikationen, har man mulighed for at slå Time Machine server til, og så kan Mac’s på det lokale net se serveren som en Time Machine server.

Det kræver jo selvfølgelig at serveren er tændt for at der kan blive taget backup, men med Lion er det et mindre problem, da Lion klienterne nu kan tage offline TM backup. Det virker sådan at hvis computeren ikke kan få fat i serveren, så bliver der lavet en lokal backup, som bliver overført til serveren så snart at der igen er forbindelse til serveren. Selvfølgelig er der en lille risiko for at man kan miste data mens serveren er utilgængelig, men det er rart at der nu bliver taget lokal revisions backup selv om man ikke lige er i nærheden af backupserveren.

I app storen er der en der har anmeldt Lion Server som værende negativ. Jeg har dog ikke oplevet at der er sket noget performance tab ved at jeg har installeret Lion server. Jeg syntes dog godt at Apple kunne have inkluderet det direkte i Lion, hvis jeg endelig skal komme med et kritik punkt.

Mac OS Lion (10.7)

Så kom Mac OS Lion, og som mange andre Mac nørder har jeg installeret det.
Men som det altid er med nye versioner af operativ systemer, så er en opgradering/clean install ikke uden sine problemer.

Som altid med opgraderinger, så er det vigtigste man skal gøre inden opgraderingen, at man husker at få taget backup af ens data. Jeg er lidt panisk med backup, og har den holdning at når jeg forlader min computer, så skal mine data gerne være sikret i sådan en grad, at selv hvis huset brændte ned så ville det ikke ramme mine vigtigste data (som for mig er billeder – alt det andet kan genskabes). Så mine backupdata ligger spredt på lokalnet samt Amazon S3.

Med dette på plads begav jeg mig ud i at hente Lion, som kun kan købes via Apples App Store, som er en del af Snowleopard. Opgraderingen koster 179,- dk, og fylder lige under de 4 GB.
Har man mere end én Mac, så kan man slippe for at skulle hente de 4 GB ned mere end én gang. Når programmet er hentet ned og er klar til at man klikker på “Næste” (eller fortsæt, kan ikke helt huske hvad der præcist stod), så stopper man installationen, og går ind i Finder -> Programmer og tager en kopi af Lion Installer. Den kan man så gemme på en ekstern disk eller netværksdrev. Man kan også ved lidt snilde brænde in boot DVD, så man kan lave en ren install af Lion.

Jeg valgte at lave en ren installation, og var derfor nødt til at brænde en boot DVD (man kan bruge denne korte vejledning). Det tager lidt tid at boote dvd’en så man kan godt drikke lidt kaffe… Når boot dvd’en har loaded, så skal man ind i disk værktøj og slette partitionen med den gamle Snowleopard. Herefter kan man installere Lion.

Lidt problemer med gamle vaner og rutiner

Den første irritation med Lion var at Apple har valgt at ændre scroll retningen, så den minder om scroll retningen på en iPhone, Android telefon eller iPad, og hvor det giver mening på en touch baseret enhed, så virker det ikke rigtigt på en computer, så som mange andre er det noget af det første jeg har slået fra.

Spaces (virtuelle skriveborde) har ændret sig til ikke længere at være en grid baseret løsning, nu er det én lang horisontal liste af vinduer. Irritationen her er mindre, og er sikkert en jeg vil glemme relativt hurtigt, og jeg ville undre mig meget hvis ikke der var nogen kom med nogle tilføjelsesprogrammer der kan give os det gamle spaces tilbage.

Time Machine, her vil ejere af NAS enheder få sig lidt af en overraskelse. Apple har valgt en nyere version af deres AFP, som er nødvendig for at have Apple Shares, og der er ingen NAS enheder der er klar med understøttelse at Time Machine endnu. Der er dog flere der ret hurtigt har lavet opdateringer, så man kan tilgå NAS enhederne som netværksdrev, men altså pt. uden Time Machine understøttelse.

SMB shares fra Lion, her har Apple også valgt at droppe bagudkompatibilitet for nogle eksterne enheder. Jeg deler billeder mv. fra min Mac over vores netværk, så vores TV kan se dem. TV’et understøtter windows shares, men vil ikke kendes ved Lions variant. Som løsning har jeg valgt at installere Freenas i Vmware Fusion, og lader den fungere som netværks server for filer fra Mac’en der skal deles. Freenas har den dejlige egenskab at det ikke kræver ret meget i ressourser, og stort set ikke tager mere hukommelse end et almindeligt program ville på computeren.

Ud over disse udfordringer med Lion, så vil jeg generelt mene at det virker positivt. Man kan dog sagtens vente et stykke tid med at opdatere, og specielt hvis man har brug for gamle Rosetta baserede programmer, da disse ikke vil virke sammen med Lion.

Backup

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har skrevet noget om hvordan jeg foretager backup af vores computere.

Jeg holder meget af teorien om 3-2-1 backuppen. De vigtige data skal gerne ligge i 3 kopier, på 2 forskellige typer medier og 1 skal gerne være offsite (ude af huset).

Den sidste er for mig en af de vigtigste da vi tidligere har været så uheldige at komme hjem til et hus der var endevendt af indbrudstyve. Til alt held valgte de ikke at tage vores stationære computer eller den eksterne harddisk hvorpå vores backup var på.

Siden den dag har jeg valgt at tage backup noget mere seriøst, og mine data (specielt digitale billeder af familien) er under grundige backup rutiner.

Hovsa backuppen – Timemachine

Læs resten