Tag Archives: Waoo

Landsbyen Tranum giver borgerne mulighed for 1Gbps fiber internet

http://www.bredbaandnord.dk/Privat/Digitale_Tranum.aspx

Tranum har sammen med Bredbånd Nord / Waoo valgt at starte et projekt hvor borgerne har mulighed for at få op til 1Gbps internet forbindelser. Målet er at gøre Tranum et attraktivt sted at bo, hvor man har rigtig gode muligheder for at have sin virksomhed eller private hjem koblet på den bedst mulige internetforbindelse.

For “udkantsdanmark” kan fibernettet være én af mulighederne for at holde på arbejdskraft eller tiltrække den. For med hurtigt og stabilt internet, er der ikke nogen ting i vejen for at man bor i Tranum, men arbejder i København, for netforbindelsen til kontoret i København er lige så godt som hvis man sad på kontoret (den danske virksomhedskultur skal bare lige følge med, så lederne tør stole på folk der arbejder på fjernlokationer).
For ungdommen kunne det være muligheden for at man læser på en videregående uddannelse i Ålborg, Århus, Odense eller København, men man bliver boende i lokalsamfundet.
For det offentlige kunne det være med til at gøre telemedicin mere anvendt, så at der ikke er så langt til lægen/specialisten. Man kunne forestille sig at man ved sin lokale landsbylæge har mulighed for at få en konsultation med en speciallæge ved nogle af universitetshospitalerne, da man har nemmere ved at kunne have HD video i begge retninger (de gængse ADSL forbindelser har typisk ikke god nok upload til at det er realistisk).

Det er dejligt at se at man i “udkanten” begynder at rykke med de hurtige internetforbindelser, som kan være med til at holde på de lokale, så man ikke ender med at gøre områderne til en slags levende landsbymuseer.

 

 

 

Ja tak til elselskabernes investeringer

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er rigtig glad for vores fiberforbindelse, men der er mange der syntes at det er spild af penge når elselskaberne investerer mange penge i udbyggelsen af fibernet. 

Jeg mener dog ikke at det er spild, og modsat telefanternes investeringer (eller mangel på samme), så er det typisk investeringer der gør gavn i lokalsamfundet. I de fora jeg bevæger mig rundt i, der er fiberinternet typisk den eneste mulighed for at få internet med hastigheder der kommer over 5 mbit. Det kan godt være at man rent teoretisk kan få 20+ mbit ved TDC, men i realiteten er det kun meget få der kan få disse hastigheder. Da jeg var kunde ved TDC kunne jeg maksimalt få 5 mbit og et skift til Fullrate (før TDC købte dem) resulterede i at jeg kunne få 4 mbit. I dag sidder jeg med en 60/60 mbit forbindelse ved Østjysk Energi, men i realiteten er det nærmere 70/70mbit den bliver målt til.

Østjysk Energi er et lokalt energiselskab, og de penge de investerer er i lokalsamfundet. Så med andre ord de penge de har ude i form af etableringsomkostninger, vil igen komme tilbage til lokalsamfundet da tilslutningerne betaler til det lokale elselskab. TDC derimod, der har jyske, fynske og bornholmske kunder været med til at betale for at TDC har kunnet købe Dong’s fibernet på Sjælland, og dermed i realiteten holde konkurrenter væk fra Københavns området. Det er ikke en investering der på nogen måde gavner lokalsamfundene. Dong’s gamle kunder oplever at de bliver nedgraderet på service niveau. De kan ikke længere få de hastigheder de havde tidligere, men de kan få lov til at betale mere for et dårligere produkt. Kunderne uden for Dong’s område oplever heller ikke forbedringer i forbindelse med opkøbet, de har blot været kapitalkvæg for TDC’s opkøb.

TDC forsvarer sig med at de nu tager de rigtige priser, men det tvivler jeg nu på. TDC opererer typisk med meget kortsigtede tidshorisonter (modsat elselskaberne som har lange tidshorisonter), og derfor skal de hive pengene ind så hurtigt som muligt for deres opkøb. TDC ville desuden komme til at skulle forsvare over for de kunder der er uden for Dongs område, hvorfor de ikke kan få fiber når nu dem i København kan.

Elselskabernes investeringer, som indtil videre har været mest i provinsen, hvor det er knap så dyrt at grave veje op som i København eller i de største provinsbyer, har også en anden effekt for lokalsamfundene, og det er at det kan være med til at holde på virksomheder og vidensarbejdere. Vi hører ofte i medierne, at Danmark i fremtiden skal leve af viden og forskning, men rammerne for dette er i realiteten kun samlet omkring de 3-4 største byer i landet, og dermed er store landområder holdt udenfor. Derfor er det uhyre vigtigt at vi får etableret en rigtig god infrastruktur, som kan understøtte de mindre lokalsamfund til at være “støtteenheder” for de større byer.

Er fibernettet en død sild? Nej!

Århus Stiftstidende har en artikel om fiber og de penge el-selskaberne har investeret i det. For mig at se er deres artikel ikke andet end det sædvanlige omkring return of investment på den korte bane. Bestyrelsesformanden for NRGi, Søren Egge Rasmussen, kommer dog også med et læserbrev der giver modsvar.

Modsat firmaer som TDC, Telenor, Telia og de andre, så opererer el-selskaberne typisk med tidsrammer, der rækker noget længere end blot næste regnskabs offentliggørelse, og når vi snakker om teknologier som fiber, så er det altså ikke “bare lige”. Der skal graves en stor del af Danmark op for at kunne levere denne fiber, og det er ikke noget der lige sker fra den ene dag til den anden.

Jeg er ikke tvivl om at fibernettet nok skal blive en stor success og vil være med til at tvinge firmaer som Yousee (TDC) og Stofa til at levere de produkter det rent faktisk er muligt for dem. Både Stofa og Yousee kan med de versioner af internet via kabeltv levere høje hastigheder i begge retninger, og det kommer også til at ske når der begynder at komme nok højhastighedstjenester på internettet. Det er måske i virkeligheden det at Yousee og Stofa er bange for…

I USA er tendensen nemlig, at kabeltv selskaberne i stigende grad mister flere og flere kunder på TV pakkerne, og kun beholder kunderne pga. deres internet forbindelser som typisk er bedre end ADSL forbindelserne. Folk afmelder deres TV pakker og køber abonnementer ved Netflix, og ser deres TV serier direkte fra tv selskaberne eller via Hulu. Så kabeltv selskaberne mister deres traditionelle indtægtskilde på samme måde som TDC her i DK mister rigtig mange fastnetskunder.

El selskaberne i Danmark, har en lang tradition for at levere grundservices, og er ikke bange for at være kabelfører for ren internet (faktisk tror jeg at de ville foretrække det), men de er nødt til at have TV med for at kunne vinde de kunder, som ikke kan se forskel på en ADSL/Kabeltv forbindelse og så en Fiber forbindelse.
Men ser vi 5-10 år ud i fremtiden, så tror jeg at fiberselskaberne har meget nemmere ved at vinde kunderne og så vil kundetilgangen stige eksponentielt. I dag er 1080p HD tv det hotte. Inden længe vil det være HD 3D tv der vil være det nye og smarte, og senere kan vi forvente at se HD standarder der er langt højere end de 1080p vi ser i dag ( http://arstechnica.com/media/news/2009/04/beyond-hd-4k-digital-cinema-and-red-ray.ars ). Med den slags teknologierpå den korte tidslinje, så vil de traditionelle bredbånds/kabeltv produkter ikke have de store muligheder, men det vil Fiber.
Med Fiber er det relativt simpelt at øge kundens data pipes til at kunne håndtere hastigheder op i TB/s og ikke MB/s som vi typisk snakker om i dag.

Så hvis man tager John Strand brillerne på og ser et (maks to) kvartaler frem, ja så er fiber en død sild, men ser vi 5-10 måske 15 år ud i fremtiden, så vil vi se på ADSL og internet via Kabeltv på samme måde som vi ser på traditionelle modems i dag.
Wireless vil selvfølgelig blive ved at at vokse, og vil sikkert overtage ADSL markedet mere eller mindre 100%, men det er bare ikke stabilt nok til at kunne levere multimedia i HD eller 4K kvalitet, som folk vil forvente det skal kunne.

Senest er Google gået i krig med at levere Fiber i USA, og mon ikke det de kommer frem til nok skal blive en inspiration for brugen af fibernettet i Danmark?

De forskellige hastighedsmålere til bredbånd

Jeg tester af og til vores hastighed på nettet ved de forskellige hastighedsmålere, som alle er flash baseret. Fælles for dem er, at de ofte er baseret på speedtest.net.

IT og Telestyrelsen har deres egen server, men klienten er en tilpasset speedtest klient.

TDC har også en tester, som dog ikke direkte skilter med at den er speedtest baseret, men jeg ville ikke undre mig hvis den var det – hvorfor skulle TDC dog opfinde det samme en gang til? Til sidst tester jeg også via speedtest selv.

Man skulle tro at de gav mere eller mindre det samme resultat, taget i betragtning at de servere der testes imod alle er placeret i Danmark, men det er ikke tilfældet.

Den mest optimistiske af dem er TDC’s hastighedstest.

TDC Hastighedstest d. 200411

TDC Hastighedstest d. 200411

Vores forbindelse er en 60/60 Mbit/s forbindelse, og selvom vores fiberudbyder giver ekstra kapacitet (se mere på danskfibernet.dk), så er knap 20Mbit/s ekstra måske lige i overkanten. Man kunne godt mistænke TDC for bevidst at være meget optimistiske med målingen, da de primært sælger ADSL opkoblinger hvor man altid får mindre hastighed end det man har betalt for. Da jeg var kunde ved TDC i sin tid fik vi maksimalt 4 Mbit/s på den 10Mbit/s forbindelse vi betalte for, men med TDC hastighedsmåleren ville det ikke undre mig at måleresultatet ville se mere positivt ud i dag, selvom jeg ville have min tvivl om at TDC rent faktisk kunne levere hastigheden.

IT og Telestyrelsen er nok mere realistisk:

IT og Telestyrelsens målingsresultat

IT og Telestyrelsens målingsresultat - testet d. 200411

 

Til sidst Speedtests egen måler. Jeg tester mod deres server i Randers, men ofte kan den være noget ustabil (ofte kan man ikke vælge den på speedtest.net, og man bliver automatisk sendt til en server i København).

Speedtest.net Hastighedsmåling d 200411

Speedtest.net Hastighedsmåling d 200411

 

Nu er spørgsmålet så hvilke man skal stole på. Efter min mening kan man godt bruge dem alle, dog skal man være klar over at de godt kan være lidt optimistiske. Dog er det min egen erfaring at testen fra IT og Telestyrelsen passer ret godt på de hastigheder jeg oplever ved almindelig brug. Det vigtigste er dog at de ikke viser mindre hastighed end det man er stillet i udsigt af Waoo.dk eller ens anden udbyder.

Tests der er placeret direkte ved ens udbyder (eller meget tæt på dennes netværk, som i tilfældet med testen fra IT og Telestyrelsen) kan bruges til at teste om man får den forbindelse man er lovet. Når ens internet data har forladt udbyderens netværk, så er det umuligt for udbyderen at garantere noget. Disse tests vil typisk vise et bedre resultat en tests op mod servere som står ude hos 3. part.

Tests der er placeret uden for udbyderens netværk, kan bruges til at “fejlsøge” mod udlandet eller andre regioner, hvis man syntes at download fra en server i England eller Tyskland er noget langsom.

Tomato Firmware og brug sammen med Multicast IPTV og WiFi

Den tidligere version af Tomato firmware til min Netgear WNR3500L, havde jeg gevaldige problemer med at få til at virke korrekt sammen med vores IPTV og WiFi. Så snart der kom trafik til vores IPTV så døde wifi på routeren.
Derfor brugte jeg vores Airport Extreme som AP, men desværre kunne jeg kun bruge den på 2.4Ghz båndet da vores IOS enheder ikke vil connecte på 5Ghz båndet. 

Jeg havde planlagt at anvende WNR3500L som AP for IOS enhederne og lade Airport Extreme håndtere trafikken til de enheder der understøtter 5Ghz båndet.

Da det efterhånden havde været et godt stykke tid siden at jeg havde set om der var kommet opdateringer til Tomato firmwaren til vores router, kunne jeg jo lige så godt bruge lidt af en dejlig forårsdag til at opdatere den. Jeg kunne se at 1.28.7458 K26 var den seneste version på myopenrouter.com (10. april 2011).

Bare for at være på den sikre side gemte jeg lige en backup af indstillingerne i routeren (Administration -> Configuration). Efter opdateringen som tog et par minutter, gik jeg på opdagelse i hvad der var nyt.
Under “Advanced” -> “Routing” fandt jeg en indstilling jeg ikke havde bemærket før “Efficient Multicast Forwarding”. Det var den indstilling der lige skulle til. Jeg kunne herefter have WiFi aktiv samtidig med at Tilgin boksen skabte trafik på netværket.

Performance Optimization WordPress Plugins by W3 EDGE