Tag-arkiv: webfaction

2014 status

Jeg har vist ikke været så aktiv med at skrive på min blog i dette år. Det skyldes flere ting som dødfald i familien, travlhed i arbejds- og familieliv samt en stigende interesse for løb, som så også har medført mit første marathon løb i Hamburg.

Nyt år – tilsyneladende også ny hosting

Forrige år valgte jeg at udskifte mit Gratisdns.dk / webfaction.com hosting setup med en løsning med domæner hos Unoeuro og webhosting ved digitalocean.com.

Denne løsning var ganske fornuftig i lidt over et år, og blev kun skiftet i forbindelse et angreb på en af mine blog (samt at jeg var tæt på fornyelse). Det fik mig til at tænke over, om jeg i grunden havde lyst til at vedligeholde det nørdede setup med egen server og alt det admin arbejde der følger med det.

Samtidig var der et eller andet ved Unoeuro, der ikke helt tiltalte mig ved deres DNS service. Jeg følte mig ikke helt hjemme ved det, uden at jeg kan sætte fingre på hvad det var jeg ikke var tilfreds med – det virkede som det skulle og de har altid været flinke ved mine henvendelser. Så vil man gerne have en billig, stabil host af både web og DMS så kan jeg anbefale dem – mine behov var bare til andet end hvad de kunne tilbyde.

Så i forbindelse med at mit abonnement (hosting og et enkelt af mine internationale domæner) var tæt på fornyelse var det oplagt at finde på noget andet. Samtidig med at jeg stod med et akut problem med et par af mine domæner (det der var under angreb, samt min løbeklubs hjemmeside)

Webfaction til hosting og Amazon Route53 til DNS

Jeg brugte tidligere Webfaction til mine WordPress sider, men var ikke helt tilfreds med performance, men deres admin panel er uden sammenligning det bedste jeg kender til.

Det viste sig heldigvis, at Webfaction i den grad har ændret på deres hosting af wordpress. Tidligere var det absolut nødvendigt med caching slået til. Det har ændret sig, og nu er det muligt at udlade caching ved mindre websites (webfaction tilbyder en gratis prøvepriode, og det var her jeg kunne konstatere den markant forbedrede performance).

Route53 har jeg hørt en masse godt om, men har ikke haft anledning til at bruge det, men det er en betalings DNS hosting (ofte følger denne slags med et abonnement til en hjemmeside, men det kan være en god idé at stå for det via 3. part for at mindske sårbarhed ved nedetid hos udbyder). Det koster 50 US Cent pr domæne pr måned hos Route53. Jeg har 10 domæner, så det koster mig $5 USD pr måned i DNS omkostninger – dette kan stige, men så populære er mine domæner alligevel ikke 🙂

Route53 har rigtig godt admin interface der er en det af Amazons Cloud løsning, og det er altsammen beskyttet med to faktor godkendelse, og alverdens sikkerheds tiltag. Route53 var det naturlige valg for mig da jeg i forvejen bruger Amazon S3 og Amazon Glacier til online lager.

Det er muligt at få hostet sine domæner gratis rundt omkring på nettet, men ofte får man også et serviceniveau der modsvarer prisen. Der er skrækhistorier der omhandler de gratis udbydere på markedet, og jeg vil hellere betale og så vide at jeg er kunde man værdsætter.

Udviklingsprojekter

Ved min “årstale” kom jeg ind på, at jeg ville arbejde mere med Python og Python baserede webapps. Det var min plan at komme i gang med Django, men udviklingsmodellen bag, var ikke lige en der tiltalte mig, så det første halvår af 2014 var det primært løb der havde mit fokus på hobby’er.

Jeg har faldet på flasken, ja det vil sige Flask Framework, som bare sagde klik for mig, og som jeg forventer, at komme til at arbejde en del med. De første projekter er ved, at tage form på mit arbejde.

Jeg håber, at komme med et mindre hygge projekt senere på året netop baseret på Flask.

Et farvel til Webfaction, og et goddag til Unoeuro

Jeg har de sidste par år brugt Webfaction, som mit webhotel. Men har i dag flyttet det meste væk, og regner med at lukke kontoen ned om kort tid.

Jeg skifter ikke væk fordi deres service er dårlig eller at de er ustabile, for jeg har stort set ikke haft nedetider i den tid jeg har været kunde ved dem.

Jeg regner heller ikke med at jeg vil bruge Unoeuro til ret meget andet end DNS styring og mail, og her kommer vi til årsagen at jeg flytter mine ting til Unoeuro (pånær www hosting som nu kører på en Virtuel server ved Digital Ocean). Jeg brugte faktisk efterhånden ikke Webfaction til andet end mail og så en hjemmeside eller to for venner. Så det var på tide at simplificere mine hosting muligheder.

Unoeuro giver mig det jeg har brug for. DNS, Mail styring, og fornyelse af .com/.org domæner.

Tidligere havde jeg mine domæner liggende ved Gratisdns, men jeg må indrømme, at jeg bliver helt træt hver gang jeg ser deres interface, som virkelig trænger til en opfrisker. Faktisk var jeg så træt af deres interface, at jeg var ved at overveje at flytte mine domæner til Dnsimple, som koster 8 USD/md for DNS og 2 USD/md pr domæne der skal have mail forward

Jeg sparer ikke det voldsomme ved at samle mine domæner ved Unoeuro, men det bliver lidt nemmere at administrere (to steder mod tre), og så brugte jeg slet ikke de muligheder Webfaction gav mig, og skulle jeg alligevel bruge de muligheder vil jeg nok i dag foretrække at køre min egen server.

Mulig nedetid på hjemmesiden

Jeg er kunde ved hostingfirmaet Webfaction, som er et engelsk firma, men hvor serverne er placeret i USA. Heldigvis er de placeret ved The Planet, som er en af de bedste datacenter udbydere i verden. Men selvom de er ret gode, så kan man godt af og til mærke at hjemmesiden er en smule langsommere end den burde være, og det skyldes at den er placeret i USA og hvis der er meget trafik så kan det mærkes.

Nu har Webfaction så oprettet et datacenter i EU, og det skulle gerne betyde at hjemmesiden kommer til at køre meget hurtigere end hidtil (ikke at den var så langsom, men alt tæller :-))

Når flytningen er overstået vil jeg opdatere denne besked, så man kan se om det er den nye server man havner på.

— update 1 —

Så er flytningen overstået, og siden skulle gerne virke optimalt igen

— update 2 —

Nu har jeg haft tid til at rode lidt med serverskiftet fra en USA server til EU. Jeg er gået fra en ping tid på 125ms til ca. 20ms. Jeg har også brugt lidt tid på at luge ud i nogle af de plugins jeg har haft installeret tidligere.

Mulig nedetid i løbet af den næste uges tid

Jeg forventer ikke at det skal være længerevarende, men nedetid kommer jeg nok ikke helt uden om.

Jeg er kunde ved webfaction.com og de har lige åbnet op for en bedre hosting plan (100GB lager mod 20GB før), men det kræver at jeg manuelt flytter mine data fra en server over til en anden. Selve flytningen vil ikke tage voldsom lang tid, dog skal jeg skifte IP adresse på min server.