Versionsstyring eller ej?

Som solo udvikler har jeg længe ikke set det store behov i at bruge versionsstyringsværktøjer, som CVS, Subversion, Mercurial eller Git. Jeg har haft mine filer liggende i Dropbox hvor der bliver gemt revisioner af mit arbejde i 30 dage.

Jeg har dog hele tiden haft lysten til at se nærmere på versions styringssoftware, om ikke andet så bare for at se om det kunne hjælpe flowet i mit daglige arbejde, og måske tilføje et ekstra lag af sikkerhed – ja og for at se om det var besværet værd.

I dag kunne jeg ikke finde på at starte et projekt uden at det lever i et Git repositiory.

 

Startede med Subversion

Jeg gik i krig med at se hvad der var af muligheder for gode versionsstyringsklienter på Mac (jeg foretrækker et visuelt værktøj indtil jeg er godt nok inde i metoderne til at kunne arbejde fra terminal.app). Da jeg startede med at researche kendte jeg ikke ret meget til de forskellige platforme for versionsstyring, men fandt frem til at Cornerstone (http://www.zennaware.com/cornerstone/index.php) var et af de mest roste værktøjer på Mac.

Cornerstone arbejder kun med Subversion, og giver et rigtig godt overblik over mulighederne med versionsstyring.

Videre research viste dog at der i udviklersamfundet er en stigende modvilje overfor Subversion og at alle de “seje” bruger Git til versionsstyring.

Jeg stødte ikke på nogle af de problemer der nævnes i forbindelse med Subversion, men det skyldes vist mest at jeg netop sidder som solo udvikler og ikke konstant skal have kode flettet sammen med andres.

Men jeg vil jo selvfølgelig ikke grave mig ned i et hul og fortsætte med at bruge et system, som mange klager over i team sammenhæng.

Læs resten

Glimmerblocker – Nej tak til reklamer

Jeg har i lang tid brugt Adblocker til Firefox eller Chrome, men har på det sidste haft en mistanke om at den sløvede mere end den gavnede.

Jeg havde tidligere brugt Glimmerblocker, men var gået fra det, da jeg ikke bruge Mac på arbejdet på det tidspunkt. De sidste par år har jeg dog brugt Mac både på arbejdet og hjemme, men havde glemt alt om Glimmerblocker.

Jeg stødte så tilfældigt på det igen da jeg var ved at fejlsøge på adbloker ydelse, og tænkte at jeg skulle da lige prøve det igen.

En af de klare fordele ved at bruge Glimmerblocker frem for et browser plugin er, at man har filteret tilgængelig for alle browserne på computeren og ikke kun den hvor man har adblock installeret. Det er relativt nemt at publicere de filtre man selv har sat sammen til en webdav server, så man kan importere reglerne på en anden Mac.

I dette screenshot gallery kan du se flere af de muligheder der ligger i controlpanel udviddelsen.

Den eneste ulempe med Glimmerblocker er, at der ikke er en extension til ens browser, hvor igennem man kan oprette nye filtre.

Nye filtre oprettes inde i kontrolpanelet, som gemmer sig under Mac OS system indstillinger. Det er lidt mere nørded at sætte op end f.eks. Adblocker, men til gengæld har man langt flere muligheder for at manipulere med indhold.

På galleriet kan man se flere af de indstillingesmuligheder der ligger i Glimmerblocker.

Efter at have afinstalleret Adblocker i Chrome og begyndt at bruge Glimmerblocker, syntes jeg at kunne mærke at Chrome er blevet en anelse hurtigere at arbejde med. Det skal dog siges at Adblocker Plus er i beta til Chrome, så det kan meget vel være pga beta status’en at den er langsommere.


Nyt backupsystem (igen)

Det er efterhånden ved at være lidt af en tilbagevendende rutine, at jeg en gang om året skifter backup system.

Jeg har det sidste år brugt Arq Backup til at tage backup, men det var ved at blive en lille smule for dyrt at bruge. Arq backup bruger Amazon S3 som lagerplads for backuppen, og ved Amazon S3 betaler man for datamængden man gemmer og trafikken man genererer når man skal have data ud igen.
Vores mængde af digital billeder og videoer med børnene var efterhånden ved at fylde så meget at jeg var ved at nærme mig de knapt 100 kr pr md for backup pr md.

Så det var på tide at skifte spor (igen).
Jeg har tidligere prøvet Crashplan, men opgav at prøve det da upload hastigheden til deres servere i USA var under al kritik. Heldigvis kan man for 25 kr købe en enkelt md, og lige se om det har ændret sig.
Det havde det! Jeg kunne uploade til dem med et sted mellem 4-6 mbit/s – stadig et stykke op til de 60 mbit/s jeg har i uploadhastighed gennem vores fiber internet forbindelse.

Det tog en dag eller to, at uploade alle data fra min iMac til deres server, og samtidig havde jeg sat programmet til at tage den samme backup til vores NAS (det tog kun et par timer). Ideen er så at jeg har backuppen liggende herhjemme som den primære backup, men skulle det helt store uheld ske så ligger mine data også i USA hos Crashplan.

Hvad angår sikkerhed, så har man mulighed for at kryptere ens data med en ekstra privat nøgle (ud over brugernavn og password til Crashplan), som ikke bliver gemt på Crashplans server. Gør man brug af dette så skal man virkelig passe godt på det, for glemmer man det ekstra password så kan Crasplan supporten ikke genskabe dine data. Jeg vil anbefale at man gemmer dette ekstra password i enten e-boks.dk eller i passwordprogrammer som 1password.

Jeg har efterfølgende opgraderet min konto ved Crashplan til en 10 bruger konto, hvilket koster 12 USD pr. md. og der bliver taget backup af 5 computere blandt familie medlemmerne. Vælger man at købe for længere tid (flere år ad gangen) så bliver prisen mindre pr. md.

Det eneste jeg mangler ved Crashplan er, at de laver en open source restore klient, som ikke er afhængig af at Crashplan overlever som virksomhed. Da jeg tager lokal backup også med Crashplan så ville det være et stort plus hvis man kunne sikre sig et uafhængigt restore tool til at lave en restore med.

Danmarks Radio vælger Drupal som nyt CMS

Artikel om valget på Version 2

Det er virkelig rart at se store danske organisationer vælge Open Source systemer til deres CMS, og Drupal lader til at være et rigtig godt valg for mange medie virksomheder (showcase ved Drupal Danmark).

For mig er Open Source som CMS et klart valg, da man, efter min mening, minimerer vendor lock-in, som kan være en risiko ved lukket software. Ved lukket software er man også langt mere afhængig af at udbyderen/udvikleren fortsat holder live i systemet, hvor man ved open source har mulighed for selv at kunne overtage den videre udvikling (så længe man overholder de Open Source licenser der måtte være tilknyttet, men det er en anden og længere snak).

Jeg arbejder indenfor det offentlige, hvor der er en overvejende tendens til at vælge lukkede systemer. Her er det specielt SiteCore der ofte bliver valgt af kommunerne. Min personlige holdning er at det offentlige i højere grad bør anvende Open Source Software de steder hvor det er en reel mulighed. Hjemmesider er et oplagt sted, da det ofte ikke er afhængig af at skulle snakke sammen med fag systemer. Grunden til at man bør overveje Open Source de steder hvor det er oplagt er, som beskrevet ovenfor, at man har nemmere ved at kunne trække videreudvikling af systemet hjem, eller give det videre til et andet konsulenthus, end er tilfældet ved flere større lukkede systemer.

Den kommune jeg arbejder (og udvikler for) anvender alle de steder hvor vi kan Open Source CMS’et Plone, som er et meget stærkt CMS bygget på Zope og Python. Plone har igennem flere år haft æren af at være et af de absolut mest sikre CMS’er at arbejde i (hvilket nok også er grund til at bla. CIA, FBI og NASA anvender det)

 

Ugen hvor Rettighedsalliancen og 3.dk dræbte det danske internet

Vi kan starte med at citere den danske grundlovs $77:
“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Der er dele af den danske befolkning der ikke mener at blokeringen af hjemmesider i Danmark, hører ind under grundlovens beskyttelse mod censur.

Jeg vil dog mene at det netop er censur!
Der er en generel holdning til at Censur kun er noget staten har monopol på, men virksomheder kan også udøve det, og når det er infrastrukturleverandører, der udøver kommerciel censur, så begynder det at blive “spændende”

Rettighedsalliancen har set sig sure på musiktjenesten Grooveshark, som er en tjeneste, der på mange områder minder om Spotify, Play og Wimp. der er dog den forskel at brugerne kan være med til at uploade musik til tjenesten, og det er her et af problemerne ligger. Rettighedsalliancen mener ikke at der er indgået aftale med de danske pladeselskaber, og at tjenesten derfor stiller dansk musik tilrådighed uden aftale.
Dette argument er der ikke noget problem i. Hvis Grooveshark ikke har retiigheder til at videredistribuere dansk musik, så skal de selvfølgelig heller ikke gøre det. Rettighedsalliancen vælger så i Danmark at starte en fogedsag mod netværksoperatøren 3, i starten et uskyldigt valg, men set i bakspejlet et meget nøje kalkuleret valg fra Rettighedsalliancen.

Modsat flere af de andre danske udbyderer erkender 3 at de benytter sig af Deep Packet Inspection (DPI), hvor man analyserer indholdet af den datastrøm der bevæger sig mellem afsender og modtager (Grooveshark og internet kunde). Derved kan internet kunden ikke “bare” skifte DNS server for at omgå de danske hjemmeside blokeringer. Analysen af datastrømmen vil blokere for datatransporten. For at omgå blokeringen er man nødt til at benytte sig af Proxyservere eller VPN servere. Man kan frygte at Rettighedsalliancen netop har valgt 3 for at have nemmere ved at presse resten af ISP’erne til at indføre samme censur.

Hvorfor er dette problematisk?
Det er problematisk fordi at vi nu har en internetudbyder, der begynder at snage helt ned i den data jeg sender igennem netværket, og på baggrund af kommercielle interesser bortcensurerer data mellem 2 parter. Det er denne slags censur vi i Danmark ytre stor kritik af overfor lande som Iran, Syrien, Kina, Burma osv. men vi er ikke blege for at indføre det her i Danmark, så længe det er for at beskytte kommercielle interesser.
Der er ikke nogen forskel overhovedet! Ja det skulle da lige være at der ikke er nogen i Danmark der dør ved at bryde censuren, men ellers er det samme metoder, og samme bagtanke, nemlig beskyttelsen af de få overfor de mange på bekostning af det frie og uafhængige internet.

Jeg håber snart at politikerne begynder at vågne op og ser, at internettet, som er et utroligt stærkt medie i et moderne demokrati, nu er under fare for at blive kontrolleret af private økonomisk stærke organisationer, der vil gøre alt for at få den fulde kontrol over internettet.

I den virkelige verden er der ting der ikke er rare, og den verden må Rettighedshaverne også acceptere at de lever i. De har bare ikke (endnu) set lyset i moderne kommunikation, og dets distributions platforme. De vil hellere fastholde deres kunder i en musik/film distributions verden, der ikke har ændret sig nævneværdigt de sidste 100+år.

AeroFS et alternativ til Dropbox

Jeg har længe brugt Dropbox, og har været glad for funktionaliteten. Dropbox havde dog sidste år lidt af et image problem, da det viste sig at vores data ikke var så krypteret, som deres marketingsafdeling gerne ville have os til at tro.
Så hvis man ikke har rent mel i posen, så skal man ikke bruge en tjeneste som Dropbox, da andre kan se dine data (dog med en dommerkendelse – så det er ikke alle og en hver der kan se dine data), eller hvis man er af den mere private type, der ikke ønsker at andre kan se private data overhovedet.
Jeg har tidligere hørt om AeroFS, som værende et P2P alternativ til Dropbox. AeroFS fungerer ved at der ikke er en central Cloud server (AeroFS funktioner), som holder øje med alle data og versioner. I stedet skabes der en direkte P2P forbindelse mellem de computere hvor du har installeret klienten.

Jeg har installeret det på min stationære og på min bærbare computer, og det fungerer på samme måde som Dropbox. Gemmer jeg en fil en AeroFS mappen på den bærbare, så er den med det samme også på den stationære. Så funktionaliteten er som ved Dropbox.

Hvorfor så ikke bare bruge Dropbox?

Ulempen ved Dropbox er at den er afhængig af en central server, og da harddisk plads ikke er uendelig, eller gratis, så skal man betale for den plads man bruger. Ved Dropbox har man mulighed for at optjene gratis ekstra plads ved at invitere andre brugere til tjenesten. På den måde har jeg anskaffet mig 11.5GB gratis plads ved Dropbox.

På min stationære computer har jeg i dag ca 780GB ledig plads og på min bærbare ca 300GB. Der er jo masser af ubrugt plads på de to systemer, som jeg jo lige så godt kan udnytte til at have de ting i sync jeg gerne vil have på begge systemer.

Det drejer sig primært om udviklingsfiler, Plone source filer, samt lokale svn repositories. Disse filer kan godt komme til at fylde mere end hvad jeg har plads til i Dropbox.

Fordelen ved at bruge AeroFS for mig er at sync af filer er meget, MEGET, hurtigere på lokal netværket sammenlignet med Dropbox. Jeg har typisk mine udviklingsfiler til afvikling på min arbejdscomputer (bærbare), men når jeg arbejder hjemmefra, så bruger jeg typisk min stationære, som har en noget større skærm, og der er det rart at filerne hurtigt ligger på min bærebare klar til test, og at jeg ikke er afhængig af Dropbox, som af og til kan være lidt sløv i det.

Hvad vil de så tjene penge på?

Der har ikke været noget information på deres hjemmeside om at programmet kommer til at koste noget, men skulle det komme til at koste lidt penge, så vil jeg klart mene at det ville være pengene værd. De har dog i indstillingerne en indstilling der tilbyder backup af data på deres servere. I beta fasen er det kun muligt at foretage backup af én GB, men de har nogle andre størrelser som man dog ikke har mulighed for at vælge. Mit gæt er at de håber at folk gerne vil have online backup af de vigtigste filer, og derved tjener de pengene ind den vej.

Landsbyen Tranum giver borgerne mulighed for 1Gbps fiber internet

optic-fiberhttp://www.bredbaandnord.dk/Privat/Digitale_Tranum.aspx

Tranum har sammen med Bredbånd Nord / Waoo valgt at starte et projekt hvor borgerne har mulighed for at få op til 1Gbps internet forbindelser. Målet er at gøre Tranum et attraktivt sted at bo, hvor man har rigtig gode muligheder for at have sin virksomhed eller private hjem koblet på den bedst mulige internetforbindelse.

For “udkantsdanmark” kan fibernettet være én af mulighederne for at holde på arbejdskraft eller tiltrække den. For med hurtigt og stabilt internet, er der ikke nogen ting i vejen for at man bor i Tranum, men arbejder i København, for netforbindelsen til kontoret i København er lige så godt som hvis man sad på kontoret (den danske virksomhedskultur skal bare lige følge med, så lederne tør stole på folk der arbejder på fjernlokationer).
For ungdommen kunne det være muligheden for at man læser på en videregående uddannelse i Ålborg, Århus, Odense eller København, men man bliver boende i lokalsamfundet.
For det offentlige kunne det være med til at gøre telemedicin mere anvendt, så at der ikke er så langt til lægen/specialisten. Man kunne forestille sig at man ved sin lokale landsbylæge har mulighed for at få en konsultation med en speciallæge ved nogle af universitetshospitalerne, da man har nemmere ved at kunne have HD video i begge retninger (de gængse ADSL forbindelser har typisk ikke god nok upload til at det er realistisk).

Det er dejligt at se at man i “udkanten” begynder at rykke med de hurtige internetforbindelser, som kan være med til at holde på de lokale, så man ikke ender med at gøre områderne til en slags levende landsbymuseer.

 

 

 

DNS blokering af hjemmesider er måske ikke lovligt ifølge EU lov

 

OS news har i denne artikel  beskrevet en dom fra EU domstolen, som gør det ulovligt at påtvinge ISP’er filtreringer af brugernes surf.
Ganske som mange har pointeret, er blokeringen med til at hindre adgang til fri information (censur), og stiller ISP’er i en uheldig situation over for deres kunders ret til privatlivets fred (når man bliver mødt af en blokeret side, bliver ens besøg logget?).

Det er skønt at se at der findes fornuftigt tænkende mennesker i retsvæsnet, der kan se at blokering af adgang til lovlig eller ulovlig information er en glidebane, som man skal passe rigtig meget på at begive sig ud på.

Nu bliver det spændende at se hvordan det bliver modtaget her i DK. Noget andet er om man vil anse DNS blokering for at være en form for filtrering i det omfang, der bliver beskrevet i afgørelsen fra EU.

Opdateret 25/11-11

Ved nærmere efterlæsning, tror jeg ikke at de danske DNS blokeringer kommer i samme kategori. I den belgiske sag, var det meningen at ISP’en skulle analysere indholdet i P2P trafikken, og kvalificere hvad der var lovligt eller ulovligt. Det var dette der var et problem i forhold til sikringen af privatlivets fred, da også lovligt data transmiteret gennem en P2P protokol skulle analyseres (World Of Warcraft bruger bla. P2P til at udsende opdateringer, for at spare på deres eget netværk).

De danske blokeringer analyserer ikke indhold af data – der bliver der blot fjernet for DNS opslag til en given web adresse.

En god ting ved dommen er dog, at det nu også bliver svært for ISP’erne selv at indføre traffic shaping, hvor de prioriterer nogle typer for trafik overfor andre 🙂

 

 

 

Spændende DR Podcast om Fibernet

I uge 41 2011 havde DR en Harddisk udsendelse, som omhandlede Syd Energis (SE) fiberudrulning, og hvad man havde af planer med det avancerede fibernet. Vi nørder har en tendens til kun at tænke på download og underholdning, når vi snakker om fibernet. Syd Energi har dog helt andre fremtidsplaner med fiberen, som skal være en central komponent til at kunne håndtere det kraftigt stigende el forbrug vi har i Danmark.

I fremtiden vil vi komme til at bruge 3 gange så meget strøm som vi gør i dag (eller mere), og det vil give os en lang række udfordringer med at sikre at der i elnettet er nok kapacitet i spidsbelastnings perioden (som i følge udsendelsen er når vi allesammen steger frikadeller til aftensmaden). Her er det SE’s idé, at fiberen skal være med til at kommunikere hurtigt og effektivt med husets el apparater. Et eksempel kunne være at man i spidsbelastningsperioden, i en kortere periode slukker for områdets frysere, som godt kan klare at der ikke er fuld power på hele tiden.

Hvis vi skal have den slags kommunikation mellem hjem og udbyder, så er vi nødt til at have en internet infrastruktur, som er i stand til at håndtere datatrafikken, og der er Fiber et klart og oplagt valg. Fiberen giver meget korte svartider mellem udbyder og kunde, og hvad der er mere vigtigt i dette tilfælde, der er ikke en flaskehals ud af huset.

Fiberen giver (typisk) symmetriske forbindelser, som er den samme hastighed ind i huset og ud af huset. En typisk gennemsnitlig ADSL forbindelse i dag er en asymmetrisk på 10/1 mbit, som ikke er nok hvis alle elektriske enheder i huset skal være i kontakt med el selskabet. Umiddelbart lyder det ikke som det store problem for de fleste at man ikke har så stor en upload, men hvad de fleste glemmer er at netværkstrafikken består af en masse beskeder mellem afsender og modtager. For hver “pakke” man modtager svarer man tilbage at man har modtaget den. Har man tilpas mange enheder på ens netværk, der gør det, så ender man med en langsom internetforbindelse, også selvom man ikke udnytter sin download kapacitet fuldt ud.

Dette smarte elnet er muligvis el selskabernes “killer app”, det er desværre bare ikke så sexet som HD TV, men det er ret nødvendigt for at vi kan have nok kapacitet i elnettet i fremtiden.