Jeg har fornyeligt beskrevet hvordan jeg har brugt dd-wrt til at styre vores setup herhjemme i stedet for den standard router Profiber (Østjysk energi / Waoo.dk) giver med.
DD-WRT er en yderst kompleks firmware, der giver ens router egenskaber, som man ellers kun ville finde i meget store routere beregnet til større virksomheder.
På myopenrouter.com blev jeg dog lidt nysgerrig over en anden firmware, Tomato, som indeholder mange af de features som DD-WRT har, men hvor det er præsenteret på en noget mere overskuelig måde, og med et interface der er noget hurtigere at arbejde med end dd-wrt.
Det vigtigste for vores setup er at der er understøttelse af dnsmasq i firmwaren, og det er der både i dd-wrt og tomato. Så umiddelbart skulle der ikke være nogle problemer i at anvende den sammen med Profiber/Waoo IP TV.
Når firmwaren er blevet flashet, så anbefaler de forskellige guides at man laver en 30-30-30 reset af routeren (hold reset knappen inde i 30 sekunder mens routeren er tændt – tag strømmen men behold reset knappen inde i 30 sekunder, tilslut tilsidst strømmen mens reset knappen stadig bliver holdt inde i yderligere 30 sekunder. Så med andre ord hold reset knappen inde hele tiden).
Selve opsætningen er relativ simpel for at få IP TV til at virke.
Basic network

Klik for stor udgave
Under “Basic” -> “Network” kan man have opsætningen som på billedet. Bemærk at jeg har valgt at bruge 192.168.15.1 som routerens IP adresse. Grunden til at jeg ikke bruger standard 192.168.1.1 som adresse skyldes mit tidligere setup hvor Profibers standard Linksys router (routeren fra helvede) netop havde 192.168.15.1 som adresse, og jeg har baseret de enheder jeg har med fast IP adresse til at køre på det net.
Jeg bruger OpenDNS som min DNS udbyder, da jeg foretrækker at have en udbyder hvor staten ikke tvinger dns blokeringer igennem (dette er en princip sag da DNS blokering, efter min mening, kan sammenlignes med stats censur og dermed er ulovlig jfr. den danske grundlov: §77 “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”).
Advanced DHCP

Klik for stor udgave
Tilgin IP TV boksen har brug for en alternativ dhcp indstilling for at kunne tjekke efter om der er opdateringer til den, og kan den ikke tjekke for dette, ja så virker tv’et ikke.
Indtast: dhcp-boot=,,87.104.255.7 som vist på billedet – dette sørger for at TV boksen vil boote op igen hvis strømmen har været taget på den.
Firewall

Klik for stor udgave
Husk at tillad Multicast, ellers kommer der ikke data igennem til TV’et – husk desuden at hvis der er koblet en switch mellem router og TV boksen, så skal den også understøtte multicasts.
DMZ

Klik for stor udgave
Jeg har desuden oplevet at hvis jeg ikke sætter Tilgin boksen til at være i routerens DMZ, så virker “Start forfra” ikke (man man sikkert nøjes med at sætte noget portforwarding op, men jeg ved ikke helt hvilke der benyttes til On Demand delen).
Bruger man ikke den funktionalitet så er man faktisk færdig med opsætningen, og det kan være en god idé at slukke for alt netværksudstyr, genstarte routeren, og når den er oppe igen, så starte de forskellige enheder på netværket så de kan få de rette adresser.
Tilgin Fast IP
For at give Tilgin boksen en fast IP adresse så klares det via “Status” -> “Device List”, her finder man TV boksens MAC adresse lige under adressen er der et lille link der hedder “Static” på den side man kommer frem til har man mulighed for at sørge for at den altid får den samme IP adresse, når den henter en DHCP adresse. Bemærk at det er god skik at give den en adresse, som ikke er mellem det interval andre DHCP enheder deles om (routeren tildeler adresser mellem 192.168.15.100 til 192.168.15.150), så jeg har valgt at give den adressen 192.168.15.99